Uden Steve Jobs står og falder Apples fremtid med den ydmyge brite, chefdesigneren Jonathan Ive.
I sidste uge afholdt Apple en stor mindehøjtidelighed for Steve Jobs i hovedkvarteret i Cupertino. Det hele blev optaget og er nu lagt på nettet.
Læs mere »
Apples chefdesigner Jonathan Ive var den person, som Steve følte sig tættest forbundet til. Det fremgår af ny biografi.
Ved en stor mindehøjtidelighed i Apples hovedkvarter i Cupertino i Californien holdt den nye topchef Tim Cook i går onsdag en mindetale for afdøde Steve Jobs.
Mange forventningsfulde iPhone-afficionados blev skuffede, da Apple tidligere på måneden ‘kun’ lancerede iPhone 4S, der lignede den gamle 4’er på en prik. Men det giver god mening. Rigtig god mening.
Efter måneders spekulation skulle datoen for iPhone 5-afsløringen nu endelig ligge fast på tirsdag den 4. oktober. Men hvor iPhone-præsentationerne normalt afholdes i gigantiske rammer, har Apple denne gang valgt mere intime og hjemlige forhold.
Da Steve Jobs trak sig fra posten som Apple CEO blev den daværende næstkommanderende Tim Cook sat i spidsen for Cupertino-selskabet. Men hvem overtager så den ledige plads efter Cook?
Selvom Apples CEO Steve Jobs suverænt tegner firmaet udadtil, er der en hel stribe stærke topfolk lige bag ham. Nogle af dem træder sandsynligvis ud af skyggen og mere frem i rampelyset, nu hvor Steve Jobs er sygemeldt fra Apple på ubestemt tid. Læs her, hvem de vigtigste er.
Phil Schiller, Senior Vice President of Worldwide Product Marketing
Som øverste marketingansvarlig er Phil Schiller oftest set som Steve Jobs lettere komiske Steve Sanders-agtige side-kick, når han til Apples keynotes går på scenen og præsenterer nye produkter som stand-in for Steve selv.
Hans typiske lune og easy-going-facon må man imidlertid ikke tage fejl af. Han er manden, der sidder med et af de sidste ord, når den altafgørende strategi lægges for Apples altid hemmelighedsfulde og stort anlagte produkt-lanceringer.
Jonathan Ive, Senior Vice President Industrial Design
Den britisk-fødte chefdesigner Jonathan Ive – eller Jony, som han oftest kaldes i Apple – er om nogen manden, der kan tilskrives æren for Apples genfødsel som designbrand.
Jobs hyrede selv Ive som noget af det første, da han selv kom tilbage som CEO i 1997. Makkerparret udtænkte den første iMac – den ikoniske blå-gennemsigtige computer, der for alvor sparkede Apple ind på alverdens nethinder, der kom året efter.
Siden har Jonathan Ive stået bag så markante produkt-hits som iPod, iPhone og nu også iPad. For slet ikke at nævne Apples oprindelige kerneprodukt, Mac’en, der under Ives design-ledelse har budt på produkter som unibody MacBook’en og de tynde fladskærms-iMacs.
Ron Johnson, Senior Vice President of Retail
Selvom Ron Johnson kun yderst sjældent selv er i rampelyset, kan hans betydning for Apple ikke undervurderes. Som øverstbefalende for Apples butiksimperium er han nemlig ansvarlig for de over 300 Apple Stores, der er åbnet til dato i fortrinsvis USA – men med enkelte afstikkere til high street-adresser i fx London, Paris og Milano.
Steve Jobs hyrede personligt Johnson i 2000 fra den amerikanske kæmpekæde Target. Året efter åbnede den første Apple Store. I dag besøger 170 millioner mennesker butikkerne årligt.
Tim Cook, Chief Operating Officer
Den daglige ledelse af Apple står COO Tim Cook for. Han kom til Apple i 1998, hvor Apple var på randen af konkurs. Her fik han sat skik på et sejlende og ineffektivt lager- og produktionsmaskineri, der tappede Apple for ressourcer. Hvor Steve Jobs er kendt for sit næsten maniske forhold til produkt- og design-detaljer, er Tim Cook nidkært opmærksom på detaljerne i den gigantiske produktionsfødekæde, der til sidst ender i et produkt ude på butikshylderne. En evne, der har givet bundsolide regnskaber og været med til at sende Apples aktiekurs på himmelflugt, så firmaet i dag er et af verdens allermest værdifulde.
Tim Cook har tidligere været hos både Compaq og IBM. Han sidder desuden i bestyrelsen for sportsgiganten Nike.
I en kort pressemeddelelse fortæller Apples topchef, at han atter er tvunget til at forlade selskabet på ubestemt tid af helbredsmæssige årsager.
Bedst som de fleste gik og troede, at Apples karismatiske CEO og medgrundlægger, Steve Jobs, endelig var ovre sit lange sygdomsforløb med først kræft i bugspytkirtlen i 2004 og senere en levertransplantation i 2009, lader det nu til, at han atter er blevet syg.
Det fremgår af en pressemeddelelse, som Apple sendte ud for kort tid siden.
Apple-kronprinsen overtager styringen
I den forklarer Steve Jobs, at han har fået lov til at tage sygeorlov for at få styr på sit helbred. Han fortæller samtidig, at han trods sygefraværet forbliver som CEO og fortsat vil være med til at træffe større beslutninger i firmaet.
Den daglige ledelse varetages, som under Jobs’ tidligere fravær, af den mangeårige driftschef Tim Cook, der af mange regnes som en mulig arvtager til Jobs’ trone i Apple.
Steve Jobs, der er kendt som en meget privat person, slutter sin mail, der er sendt til samtlige Apple-ansatte, med en appel til offentligheden:
”Jeg elsker Apple utroligt meget, og jeg håber at være tilbage så snart jeg kan. I mellemtiden vil min familie og jeg sætte stor pris på, at vores privatliv respekteres.”
Om det er kræftsygdommen, komplikationer i forbindelse med levertransplantationen eller noget helt tredje, der tvinger Steve Jobs ud på sidelinjen, er i skrivende stund uvist, men der kastes muligvis mere lys over de nærmere omstændigheder, når Apple i morgen fremlægger regnskab for første kvartal.
Nye kommentarer