Her er Steve Jobs’ magtfulde inderkreds

Den 18. januar 2011, i Apple, af Frederik Danvig

Apple udvider konstant imperiet med nye butikker. En af dem, der sørger for, at det sker, er Jobs' nære medarbejder Ron Johnson, Senior Vice President of Retail. Her er det en Apple Store i Shanghai, Kina.

Selvom Apples CEO Steve Jobs suverænt tegner firmaet udadtil, er der en hel stribe stærke topfolk lige bag ham. Nogle af dem træder sandsynligvis ud af skyggen og mere frem i rampelyset, nu hvor Steve Jobs er sygemeldt fra Apple på ubestemt tid. Læs her, hvem de vigtigste er.

Phil Schiller, Senior Vice President of Worldwide Product Marketing

Phil Schiller, ansvarlig for produktlanceringer og marketing.

Som øverste marketingansvarlig er Phil Schiller oftest set som Steve Jobs lettere komiske Steve Sanders-agtige side-kick, når han til Apples keynotes går på scenen og præsenterer nye produkter som stand-in for Steve selv.

Hans typiske lune og easy-going-facon må man imidlertid ikke tage fejl af. Han er manden, der sidder med et af de sidste ord, når den altafgørende strategi lægges for Apples altid hemmelighedsfulde og stort anlagte produkt-lanceringer.

Jonathan Ive,  Senior Vice President  Industrial Design

Den britisk-fødte chefdesigner Jonathan Ive – eller Jony, som han oftest kaldes i Apple – er om nogen manden, der kan tilskrives æren for Apples genfødsel som designbrand.

Jonathan Ive er manden bag designet på Apples produkter.

Jobs hyrede selv Ive som noget af det første, da han selv kom tilbage som CEO i 1997. Makkerparret udtænkte den første iMac – den ikoniske blå-gennemsigtige computer, der for alvor sparkede Apple ind på alverdens nethinder, der kom året efter.

Siden har Jonathan Ive stået bag så markante produkt-hits som iPod, iPhone og nu også iPad. For slet ikke at nævne Apples oprindelige kerneprodukt, Mac’en, der under Ives design-ledelse har budt på produkter som unibody MacBook’en og de tynde fladskærms-iMacs.

Ron Johnson, Senior Vice President of Retail

Ron Johnson styrer Apples kæmpe butiksimperium.

Selvom Ron Johnson kun yderst sjældent selv er i rampelyset, kan hans betydning for Apple ikke undervurderes.  Som øverstbefalende for Apples butiksimperium er han nemlig ansvarlig for de over 300 Apple Stores, der er åbnet til dato i fortrinsvis USA – men med enkelte afstikkere til high street-adresser i fx London, Paris og Milano.

Steve Jobs hyrede personligt Johnson i 2000 fra den amerikanske kæmpekæde Target.  Året efter åbnede den første Apple Store. I dag besøger 170 millioner mennesker butikkerne årligt.

Tim Cook, Chief Operating Officer

Tim Cook, ansvarlig for den daglige ledelse under Steve Jobs' sygefravær.

Den daglige ledelse af Apple står COO Tim Cook for. Han kom til Apple i 1998, hvor Apple var på randen af konkurs. Her fik han sat skik på et sejlende og ineffektivt lager- og produktionsmaskineri, der tappede Apple for ressourcer. Hvor Steve Jobs er kendt for sit næsten maniske forhold til produkt- og design-detaljer, er Tim Cook nidkært opmærksom på detaljerne i den gigantiske produktionsfødekæde, der til sidst ender i et produkt ude på butikshylderne. En evne, der har givet bundsolide regnskaber og været med til at sende Apples aktiekurs på himmelflugt, så firmaet i dag er et af verdens allermest værdifulde.

Tim Cook har tidligere været hos både Compaq og IBM. Han sidder desuden i bestyrelsen for sportsgiganten Nike.

Steve Jobs syg: Træder tilbage omgående

Den 17. januar 2011, i Apple, af Frederik Danvig

Steve Jobs forlader Apple og går på sygeorlov på ubestemt tid.

I en kort pressemeddelelse fortæller Apples topchef, at han atter er tvunget til at forlade selskabet på ubestemt tid af helbredsmæssige årsager.

Bedst som de fleste gik og troede, at Apples karismatiske CEO og medgrundlægger, Steve Jobs, endelig var ovre sit lange sygdomsforløb med først kræft i bugspytkirtlen i 2004 og senere en levertransplantation i 2009, lader det nu til, at han atter er blevet syg.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som Apple sendte ud for kort tid siden.

Apple-kronprinsen overtager styringen

I den forklarer Steve Jobs, at han har fået lov til at tage sygeorlov for at få styr på sit helbred. Han fortæller samtidig, at han trods sygefraværet forbliver som CEO og fortsat vil være med til at træffe større beslutninger i firmaet.

Apples driftschef Tim Cook overtager den daglige ledelse.

Den daglige ledelse varetages, som under Jobs’ tidligere fravær, af den mangeårige driftschef Tim Cook, der af mange regnes som en mulig arvtager til Jobs’ trone i Apple.

Steve Jobs, der er kendt som en meget privat person, slutter sin mail, der er sendt til samtlige Apple-ansatte, med en appel til offentligheden:

”Jeg elsker Apple utroligt meget, og jeg håber at være tilbage så snart jeg kan. I mellemtiden vil min familie og jeg sætte stor pris på, at vores privatliv respekteres.”

Om det er kræftsygdommen, komplikationer i forbindelse med levertransplantationen eller noget helt tredje, der tvinger Steve Jobs ud på sidelinjen, er i skrivende stund uvist, men der kastes muligvis mere lys over de nærmere omstændigheder, når Apple i morgen fremlægger regnskab for første kvartal.

Tags:  

Flere iPad 2 rygter i omløb

Den 17. januar 2011, i Apple, af Lars Dahl

Som altid, når Apple barsler med et nyt produkt, opstår der utallige rygter på internettet om hvordan dette nye produkt kommer til at se ud, og hvilke features Steve og hans hold vil præsentere den teknologiske omverden for denne gang.

For tiden går der mange rygter om en forestående opdatering af den nuværende iPad, som vi fik til Danmark tilbage i november.

Under CES messen i år dukkede flere asiatiske deltagere op med muck-ups af iPad 2, men ud over et nyt design siger rygterne også, at iPaden både får ny skærm, Dual-core CPU og GPU, SD-kortlæser og sidst men ikke mindst et kombineret GSM/CDMA chipset som sikrer, at Apple ikke skal lave en speciel version af iPad til Verizons netværk.

Vi bringer her et overblik over de nyeste rygter sammenlignet med den gamle iPad:

Sammeningning af iPad 2 og iPad 1

Sammeningning af iPad 2 og iPad 1

 

iOS 4.3 er snart klar til iPhone, iPad og Apple TV

Den 13. januar 2011, i iPad, iPhone, af Lars Dahl

Apple har her til aften sendt iOS 4.3 til alle registrerede iOS-udviklere og allerede nu ser det ud til, at iOS 4.3 vil byde på langt mere interessante nyheder end 4.2 gjorde.

iphone 4 hotspot

Nu får vi også muligeden for at anvende vores europæriske iPhones som HotSpots til andre WiFi-enheder

Én af de ting, som jeg blev utroligt overrasket over at se på den nyligt lancerede Verizon iPhone, var muligheden for at dele internetforbindelsen med andre Wifi-enheder, og det kan nu bekræftes, at iOS 4.3 introducerer den feature på den nuværende iPhone.

På iPad-fronten er der også glædelige nyheder. Da iOS 4.2 blev frigivet til iPad blev rotation-lock knappens funktion ændret til mute-switch – en ændring som jeg har været ganske frustreret over, eftersom rotation-lock er en helt igennem genial feature, som jeg bruger langt mere end at mute lyden. Men i iOS 4.3 er der mulighed for selv at vælge, hvilken funktionalitet denne knap skal have. Jeg er som sagt glad for denne opdatering. Men jeg husker at Steve Jobs i en email tidligere har gjort det klart, at skiftet fra rotation til mute-funktionalitet var permanent – men selv Steve Jobs kan jo tage fejl 🙂

iOS 4.3 Mute Switch

I iOS 4.3 bliver det igen muligt at anvende den fysiske rotation-lock

iOS 4.3 tilføjer ydermere multitouch gestures som vi kender det fra MacBooks og Magic Trackpad. Det betyder at iPad vil supportere både 4 og 5-finger-swipes til eksempelvis Back- og Forward-knapperne i Safari, genvej til Home-Screen og app-switching. Måske ser vi endda en afart af Exposé til iPad?

En anden af de helt store ting er muligheden for at anvende AirPlay i 3.partsprogrammer. AirPlay blev introduceret i iOS 4.2, men var udelukkende understøttet af Apples egne apps.

Sidst men ikke mindst synes jeg, at det er værd at bemærke, at Apple på intet tidspunkt nævner iPhone 3G i deres omtale af iOS 4.3 – Betyder det at Steve nu lukker og slukker for de første 2 generationer af iPhone?

Det er endnu uvist hvornår 4.3 bliver sendt ud til masserne, men undertegnede kan ikke vente med at komme igang med at Hotspotte og swipe samt at få sin iPad rotation-lock-switch tilbage! 🙂

Tags:  
Tim Cook og Lowell Macadam præsenterer den nye CDMA-baserede iPhone 4

Tim Cook og Lowell Macadam præsenterer den nye CDMA-baserede iPhone 4

Som forventet præsenterede Verizon i USA i dag deres specialproducerede version af Apples iPhone 4. Den nye Verizon-version af iPhone 4 adskiller sig fra den iPhone 4 vi har i Danmark, ved at anvende CDMA-standarden frem for UMTS-standarden som vi blandt andet primært bruger her i Europa.

Udover den nye indmad, der gør CDMA-iPhone 4  i stand til at fungere på Verizons netværk, er der ikke noget nyt under solen: designet, softwaren og funktionaliteten er den samme.

Og så dog… for den CDMA-baserede iPhone kan nemlig fungerer som WiFi-HotSpot – dvs, at alle WiFi-enheder kan anvende bredbåndsforbindelsen i iPhone 4 CDMA. Det betyder, at eksempelvis enWiFi iPad eller en MacBook nu kan gå på nettet, blot du har din iPhone med dig – en feature, som mange iPhone-ejere har efterspurgt i årevis, men som hun har kunnet lade sig gøre igennem 3.parts jailbreak-programmer såsom MyWi. Vi kan kun håbe på, at Apple vælger at tilføje denne feature til iPhone 4 3G, da det udelukkende et et spørgsmål om en softwareopdatering.

Med på scenen sammen med Verizons COO Lowell Macadam var, ikke som håbet Steve Jobs, men derimod Apples pendant til Macadam, Apples COO Tim Cook. Apple og Verizon har arbejdet på at lancere en iPhone i CDMA-netværket siden 2008, og har testet telefonen løbende over det sidste år.

UPDATE: Det viser sig, at der rent faktisk er en række designmæssige ændringer på Verizons iPhone 4. Apple har valgt at ændre på iPhone 4s antenne, altså den aluminiumskant, der løber hele vejen rundt om telefonen. På den oprindelige iPhone 4 findes der 3 samlinger i antennen: én på hver side og én i toppen. Verizons iPhone 4 har derimod 2 samlinger på den ene side, én på den anden og ingen i toppen. Ydermere er der ingen SIM-kortskuffe, da SIM-kort ikke er nødvendigt på CDMA-telefoner.

Sidst men ikke mindst, så har Apple valgt at flytte Mute-switch og Volume-knappper et par millimeter. Dette betyder, at Verizons iPhone ikke er kompatibel med de covers og cases der findes på markedet i dag til iPhone 4. Ups…

En sammenligning imellem de 2 iPhones kan ses hos Slashdot

Tags: