apr 29

iMacMacSiden kunne forleden berette om et rygte der gik på en snarlig opgradering af iMac – rygtet viser sig at være sandt.

Apple kom med den officielle udmelding i går, og maskinerne er allerede klar til bestilling via Apple Store. Processorhastigheden er blevet forbedret og så er der nu mulighed for at få GeForce 8800GS grafikkort med 512MB hukommelse til 24″ modellen.

Specs og priser er følgende:

  • 20″, 2.4GHz, 1GB RAM, 250GB HD, ATI Radeon HD 2400 XT 128MB. kr. 7.999,-
  • 20″, 2.6GHz, 2GB RAM, 320GB HD, ATI Radeon HD 2600 PRO 256MB, kr. 9.999,-
  • 24″, 2.8GHz, 2GB RAM, 320GB HD, ATI Radeon HD 2600 PRO 256MB, kr. 11.999,-
  • 24″, 3.06GHz, 2GB RAM, 500GB HD, NVIDIA GeForce 8800 GS 512MB, kr. 14.639,-

Tags:, ,

apr 25

iMacRygterne svirrer i øjeblikket på diverse Mac-sites om en opgradering af Apple’s iMac.

Det er hjemmesiden GeekSugar der påstår, at Apple har en opgradering klar i kulissen. Det er naturligvis kun løse rygter, men netop GeekSugar har faktisk ramt plet på rygtebørsen tidligere, så det kan være der er noget om snakken!

Opgraderingen forventes at byde på større harddisk kapacitet og forhøjet processorhastighed. iMac’en i sin nuværende form blev lanceret i August 2007, og har således ca. 8 måneder på bagen. Priserne skulle forblive på samme niveau.

Tags:, ,

apr 23

Fremtidens online shopping?En ny patentansøgning fra Apple indikerer, at man pønser på at løfte online shopping til et helt nyt niveau.

Ifølge ansøgningen betegnes den nuværende online shopppingoplevelse som “steril og isoleret” – noget de fleste vel kan nikke genkendende til. Det er ikke decideret ophidsende, at bestille nogle varer på en webshop :)

Apples ansøgning tyder på, at man ønsker at lave oplevelsen tredimensionel – á la Second Life, muligvis endda integreret deri. Man foreslår, at kunderne kan se hvor de øvrige kunder befinder sig i butikken, hvilke varer de kigger på og endda chatte individuelt. Denne teknologi kunne i princippet integreres i både Apple Store og iTunes Store, men er på nuværende tidspunkt naturligvis blot baseret på rygter.

Du kan læse mere om emnet hos MacNN (åbner i nyt vindue).

Tags:, , , , ,

apr 16

O2De britiske iPhone købere kan nyde godt af et begrænset tilbud fra udbyderen O2.

Det britiske teleselskab O2 meddeler, at de fra i dag sænker prisen på 8GB iPhone med £100, så den kan nu erhverves for kun £169 (ca. DKK 1.600,-). Tilbuddet gælder i en tidsbegrænset periode frem til 1. juni 2008.

Tiltaget sætter yderligere gang i rygterne om, at en iPhone med 3G skulle være på vej. Lagerbeholdningen af iPhones er angiveligt lav for tiden, hvilket kunne tyde på, at Apple pønser på at tømme lagrene før de smider en ny model på markedet.

Tags:, , ,

mar 01

Copy/Paste-funktionalitet i iPhone patenteretApple har ifølge RedEye ansøgt om en patent til at kunne copy/paste på iphone (og nok også ipod touch).

De fremstiller på bloggen to eksempler. Der er ikke direkte en forklaring på, hvordan selve copy/paste funktionen virker. Men det er da meget interessant, at æble-folkene nu (endelig) har søgt om en patent til at gøre det.

Se patentansøgningen  her

Så nu kan vi bare gå og vente på at Apple også frigiver en opdatering, der understøtter dette.

Tags:, ,

Bad Behavior has blocked 157 access attempts in the last 7 days.