EDGE

Den 28. marts 2008, i iPhone, af Klaus T.

Nokia Siemens Network logoI en tid hvor alle slynger om sig med 3G, Turbo 3G og Super 3G når det kommer til det mobile internet, er EDGE igen begyndt at give lyd fra sig.
Nokia Siemens Network har netop præsenteret en ny 2G løsning, som EDGE er baseret på, der er dobbelt så hurtig som det nuværende EDGE netværk vi kender idag. Den nye hastighed tilbyder op til 592 kilobit per sekund, og er dermed hurtigere end det normale 3G netværk der kan præstere 384 kilobit per sekund. Det skal dog nævnes at flere danske operatører er ved at opgradere 3G netværket til bl.a. Turbo 3G som er endnu hurtigere.

Læs mere »

Tags:  

Beskyt din gadget…

Den 28. marts 2008, i iPhone, iPod, af Jacob Saaby

Jeg har haft mange gadgets. MANGE, i løbet af årene. Mange mobiler, mange pda’er, mange smartphones.

En ting jeg altid har gjort, var at købe en screen protector, for er der noget der skæmmer et device, er det en ridset skærm. Jeg har også altid gerne ville beskytte resten af enheden, men med næsten samtlige løsninger er jeg altid løbet ind i det problem, at enhedens fysiske dimensioner simpelthen blev for store, og håndteringen af den blev for klodset.

Nu er jeg så ved at købe mig en iPhone, og faldt så over InvisibleShield. Jeg har ikke prøvet produktet selv, og jeg har faktisk aldrig rigtig hørt det omtalt, før nu, hvor jeg ser det omtalt positivt af flere iPhone ejere.

På sitet er bl.a. en demo video af hvor meget materialet kan holde til (det bruges angiveligt både på vindmøllevinger og helikopteres rotorblade). De lægger en iPhone under to bænke, og lægger så iøvrigt 450 kg. vægte oven på materialet. Som jo så selvfølgelig holder (jeg har ikke tænkt mig at efterprøve validiteten af videoen 😉 ). Meget overbevisende.

Det der dog gør at jeg synes alle andre også bør tage et kig på produktet, er fordi det tilføjer et tilsyneladende ekstremt hårdført, men samtidig meget tyndt lag, af beskyttelse. Og hvem vil ikke gerne have sin iPhone beskyttet – uden at det tilføjer nogen væsentlig vægt eller gør enheden stor og klodset ?

Tag et kig her. Se om det er noget for dig. Jeg synes det ser så godt ud, at det var et deleværdigt tip.

Efterlad endelig en kommentar hvis du har erfaringer med produktet 🙂

 

iPhone SDK beta 2 tilgængeligt

Den 28. marts 2008, i iPhone, af Jacob Saaby

Så er iPhone SDK beta 2 tilgængelig.

Den tilføjer bl.a. en interface builder, noget mange nok vil sætte stor pris på.

DMG filen fylder 1.35Gb, og kan hentes fra http://developer.apple.com/iphone/index.action

Tags:  

Automator

Den 27. marts 2008, i Apple, af jkleis

Du har sikkert haft brug for at omdøbe en masse filer – f. eks. Billede 1, Billede 2, …, Billede 9 – Og du vil egentlig hellere have at de hed Sommerferie-001.jpg ….

Eller hvis man gerne vil have datoen tilføjet til filnavnet. Og helst I engelsk format så de bliver ordentligt sorteret.

Hmmm, nu kan man så sidde og skrive alle titlerne om – Gaab. Man kan selvfølgelig også tage en tur på internettet – hvor man f.eks. kan finde Renamer 4 mac men man kan også bruge omdøbingsomgaven som en anledning til at gøre Automator til din ven.

Læs mere »

 
Tags:  

Tillykke med fødselsdagen, Mac OS X!

Den 25. marts 2008, i Mac OS, af Klaus T.

Mac OS X historyMac OS X blev lanceret 21. marts 2001, hvilket betyder at Mac OS X i weekenden kunne fejre sin 7 år fødselsdag. Det er uvist hvem der har været inviteret til festen og om Mac OS X selv kunne puste lysene ud i fødselsdagskagen.

Som med alle os andre, bliver også Mac OS X bedre med alderen. Lidt nostalgi (screenshots af ældre Mac OS X desktops) kan findes hos TUAW.

Her er en liste over udgivelsesdatoer på de forskellige Mac OS X versioner:

  • Mac OS X Public Beta (September 13, 2000)
  • Mac OS X 10.0 Cheetah (March 21, 2001)
  • Mac OS X 10.1 Puma (September 25, 2001)
  • Mac OS X 10.2 Jaguar (August 23, 2002)
  • Mac OS X 10.3 Panther (October 24, 2003)
  • Mac OS X 10.4 Tiger (April 29, 2005)
  • Mac OS X 10.5 Leopard (October 26, 2007)
Tags:  

Automator – en lille introduktion

Den 21. marts 2008, i Apple, Mac OS, af jkleis

Automator - en lille introduktionAutomator er et af de værktøj til at automatisere forskellige opgaver, på f.eks. filer uden at man behøver at programmere! Det lyder helt vildt smart – men hvorfor er der så så få der bruger det? Selv har åbnet det et par gange – men har aldrig rigtig fået taget mig sammen til at bruge det i praksis. Så jeg besluttede mig for at kigge det lidt nærmere efter for at se om det egentlig kan bruges til noget.

Læs mere »

Tags:  

Apple opgraderer Airport Express

Den 18. marts 2008, i Ikke kategoriseret, af Jacob Stenhaug

Airport ExpressDer har længe verseret rygter om en opgradering af Apples Airport Express trådløse router. Disse rygter blev i går til en realitet, da Apple præsenterede den nye revision, der som primære feature har fået tilføjet Wireless-N standard, som i teorien sørger for fem gange så høj overførselshastighed og dobbelt så stor rækkevidde.

Den nye udgave er dog ikke tilgængelig i den danske Apple Store endnu. Her finder man stadig den aldrende udgave, som efterhånden har 4 år på bagen – men mon ikke opdateringen kommer i løbet af dagen, det er jo tirsdag 🙂

Apple Store US sælger den nye Airport Express til samme pris som den gamle ($99).

Tags:  

8.000 iPhones i Danmark

Den 17. marts 2008, i iPhone, af Jacob Stenhaug

Det er ingen hemmelighed, at flere og flere danskere anskaffer sig en Apple iPhone, på trods af at telefonen ikke sælges officielt i landet (endnu). Dette ses tydeligt på diverse Internet fora og communities, hvor der dukker flere iPhone hackog flere spørgsmål op fra iPhone ejere samt potentielle købere.

Berlingske Tidende har nu, i samarbejde med de danske teleselskaber, udarbejdet en undersøgelse der viser, at der befinder sig ca. 8.000 iPhones på det danske mobilnet. En mobiltelefon efterlader info på operatørens systemer om hvilken producent man benytter sig af. Da iPhone er den eneste mobiltelefon på markedet med producenten “Apple”, er det en relativ simpel statistik at generere.

Hvis man som dansker anskaffer sig en iPhone, er det nødvendigt at hacke/unlocke telefonen før man kan bruge sit SIM-kort fra en dansk mobiloperatør. På trods af fortløbende opdateringer fra Apples side, går der ofte meget kort tid før de nye versioner er blevet hacked og det er derfor ikke den store udfordring at få sig en fuld funktionel iPhone selvom man er bosat i et land, hvor den endnu ikke sælges via officielle kanaler.

De 8.000 “danske” iPhones er en meget lille dråbe i havet, idet Apple tilbage i januar tilkendegav, at de havde solgt 4 mio. enheder på verdensplan.

Tags:  

Dus med Spotlight

Den 12. marts 2008, i Mac OS, af jkleis

Dus med Spotlight

Kan du finde rundt på din mac?

Ja,  selvfølgelig kan du da det, du har oprettet mapper med private papirer, opskrifter, arbejde, fotografier og alt hvad man kan tænke sig – og selvfølgelig med et simpelt og smart system der gør det let for dig at finde alt hvad du behøver. Du har sikkert allerede farvet dine mapper med forskellige kategorier, og hvis jeg spørger dig hvor op budgettet fra i forfjords, så ved du præcis hvor det er. Jamen, så er du ligeså effektiv som spotlight

Læs mere »

Tags: