Vidste du: Fem helt skøre Apple-produkter

Den 21. november 2011, i Apple, iPad, af Frederik Danvig

MacBook Air SuperDrive, et studie i enkelhed. Sådan har Apples cd-drev ikke altid set ud.

Apple har ikke altid været så strømlinet og tjekket, som firmaet er i dag. I halvfemserne lavede de en masse halvdårlige og skøre produkter. Se top 5 her.

Læs mere »

Tags:  

Rygte: 15″ MacBook Air på trapperne

Den 15. november 2011, i Apple, Rygter, af Frederik Danvig

Får vi nu langt om længe MacBook Pro’ens sværvægter-power i en indpakning i stil med den ultra-slanke MacBook Air? Noget kunne tyde på det.

Læs mere »

Tags:  

Blæser-opdatering (SMC) til MacBook Air

Den 11. marts 2008, i Mac OS, af Klaus T.

MacBook Air fanFørste opdatering til MacBook Air har set dagens lys. Der er tale om en SMC Update 1.0 som, ifølge Apple, finjusterer hastigheden og styringen af den interne blæser. Apple nævner intet om den tekniske årsag til opdateringen, så om det er fordi MacBook Air har kørt for varm, larmet for meget, brugt for meget strøm eller noget helt fjerde, er ikke til at sige. Men hvis du oplever ændringer i din blæsers “humør” efter at have kørt opdateringen, så giv gerne en kommentar herunder!

Opdateringen kan hentes fra Apple lige her.

Tags:  

Der er (endelig) noget i luften…

Den 2. februar 2008, i Apple, af Frederik Danvig

MacBook-æske

Så skete det, mange Mac-brugere verden over har gået og ventet på med længsel. Dette helt særlige ritual.  En slags fetisch: billeder fra udpakningen af et nyt Apple-produkt. 

I dette tilfælde er der tale om Apples nyeste bærbare, der synes at trodse Newtons love. Der er selvfølgelig tale om MacBook Air.

Associationerne til et produkt, der ophæver vedtagne love er bevaret i det ydre design. Modsat MacBook og MacBook Pro, der kommer i en blottet papkasse, har Apple nemlig valgt at indhylle Air-æsken i cellofan, som de også gør det med iPods.

Med Apples ry for at hylde detaljen er det næppe tilfældigt. Signalværdien er klar. Her er et produkt, der ikke er hverken over eller under de eksisterende MacBooks. Som så ofte før tør Apple satse på helt andre parametre end de gængse. Det er modigt. Det kan gå godt. Det kan gå mindre godt. Men kedeligt, det er det i hvert fald ikke.

Se billederne fra uneasysilence.com her 

 

Tags:  

MacBook Air – now shipping!

Den 31. januar 2008, i Rygter, af Jacob Stenhaug

131583-mbair_large.jpgDen yderst omtalte subnotebook fra Apple skulle angiveligt være lige på trapperne for de kunder, der bestilte i dagene efter lanceringen ved MacWorld Expo. Selskabet skriver i en pressemeddelelse, at de første MacBook Air maskiner er afsendt til kunderne og på diverse forums beretter begejstrede købere, at deres nye vidunder skulle dumpe ind af døren i dag eller i morgen.

Er du en af de heldige der havde “fra kr. 12.999,-” brændende i lommen tidligere på måneden og således får en Air ind af døren en af de kommende dage, så skal der lyde en opfordring herfra til at tage mange og detaljerede “out of the box” billeder til alle os nørder her på MacSiden.dk 🙂

Tip: Du kan f. eks. uploade billederne via Billedhost.dk.

Desuden går der rygter om, at MacBook Air skulle lande i Apple’s Retail butikker i morgen d. 1. februar. Om dette også gælder de danske forhandlere vides endnu ikke, men hvis du har kendskab til en butik i landet der har Air’s stående i butikken, så hold dig endelig ikke tilbage for at smide en bemærkning om dette her på MacSiden.dk.

Tags:  

MacBook Air anmeldelser

Den 26. januar 2008, i Ikke kategoriseret, af Daniel Bahl

131583-mbair_large.jpgMacBook Air – verdens tyndeste bærbar computer som Apple lancerede på deres MacWorld konference, har gennem de seneste dage været udsat for den hårde tur under de kritiske anmeldere. MacSiden har samlet anmeldelserne her og giver dig en kort opsumering.  

Er i faldet over flere anmeldelser må i endelig skrive dem som en kommentar til dette indlæg.

Engadget.com

For those in need of a machine that masters basics in a super thin, light form-factor, and who have the coin to pay for that ultraportability, the Air absolutely nails it like few others.

UsaToday

MacBook Air: The sexy kind of skinny but with some flaws

NewsWeek (Se også video-anmeldelse her)

Size matters, but has Apple gone too far?

The Wall Street Journal

Apple’s MacBook Air Is Beautiful and Thin, But Omits Features

Tags:  

MacBook Air næsten godkendt af Greenpeace

Den 19. januar 2008, i Apple, af Klaus T.

MacBook Air godkendt af GreenpeaceMediamac kan idag rapportere at Greenpeace i en pressemeddelelse har givet MacBook Air det grønne stempel.

Steve Jobs nævnte på MacWorld konferencen i San Fransisco, hvilke tiltag Apple har gjort sig i forbindelse med at gøre MacBook Air’en så “grøn” som muligt. Ifølge Greenpeace er det et skridt i den rigtige retning. En retning, som Sony med deres VAIO serie, var først med.

Frit oversat fra pressemeddelelsen:
“Som en kviksølv og arsenic fri computer, træder maskinen ud over de Europæiske standarder og løfter niveauet for resten af branchen.”

Til trods for den ellers positive udmelding, skulle Greenpeace åbenbart lige nævne at selvom Apple bør være foregangsmænd på miljøsiden, gælder det altså ikke kun de nye produkter – men også de gamle.

Er du en af dem der overvejer en MacBook Air når den kan leveres i Danmark om 3-4 uger, burde det altså ikke være det miljomæssige skrupler der holder dig tilbage. Er det derimod prisen, funktionerne eller noget helt andet, er der dog også et par alternativer på PC siden, som Computerworld har skrevet lidt om. Men maskiner som Fujitsu, Lenovo og Sony er vel ikke det der trækker mest i en Mac bruger, vel?

Tags:  

Apple introducerer MacBook Air

Den 15. januar 2008, i Ikke kategoriseret, af Jacob Stenhaug

Så er den her! 

Apple MacBook Air frontRygterne om MacBook Air tog til i dagene op til aftenens MacWorld Expo keynote med Apple’s CEO, Steve Jobs. Forløsningen kom, da Steve hev en lille kuvert frem indeholdene en lækker lille 13″ subnotebook – sådan!

Mange Mac-brugere har savnet en meget lille notebook siden 12″ PowerBook G4 udgik af produktion og blev afløst af MacBook’en. Nu er den her endelig og endda bygget i aluminium ligesom MacBook Pro maskinerne! 

Specifikationerne er som følger:

Apple MacBook Air top

  • Højde: 0,40 – 1,94 cm
  • Bredde: 32,50 cm
  • Dybde: 22,70 cm
  • Vægt: 1,36 kg (varrierer afhængigt af konfiguration)
  • 1,6 GHz Intel Core 2 Duo CPU – kan opgraderes til 1,8 GHz (+ 2.130,-)
  • 2GB 667MHz DDR2 SDRAM onboard
  • 80GB 4200rpm disk, 1,8″ – kan opgraderes til 64GB solid state (+ 7.079,- ouch!)
  • Ekstern USB SuperDrive (ekstra udstyr + 699,-)
  • 13,3″ glossy TFT LED (1280×800)
  • 802.11n AIrport Extreme wifi (a/b/g kompatibel)
  • Bluetooth 2.1 EDR
  • Backlit tastatur (lyser op ved lav belysning)
  • Multi-touch trackpad
  • 1x USB 2.0 port
  • Micro-DVI output (DVI og VGA konverter medfølger
  • Audio output
  • Indbygget iSight kamera + mikrofon

Prisen starter ved kr. 12.999,- incl moms.

Se flere fotos af skønheden her.

Se en guided tour af MacBook Air her.

Se reklame for MacBook Air her. 

Tags:  

There’s Something In The Air – MacBook Air?

Den 13. januar 2008, i Apple, Rygter, af Lars Dahl

 Update: Apple lancerer MacBook Air

MacBook AirSom tidligere omtalt på MacSiden er der allerede en del spekulationer omkring ovenstående tagline dækker af nye produkter fra Apple.

De seneste rygter peger på, at det der henvises til i taglinen er navnet på det nye produkt, altså “Air”. Det nye produkt skulle altså være en ny og tyndere MacBook med navnet “MacBook Air” med følgende beskrivelse:

  •  En tynd notebook, men dog ikke en Subnote
  • 13.3″ skærm
  • Bliver ikke lanceret som en pro, så bliver altså leveret i plastik og ikke aluminium
  • Uden internt optisk drev

 Resten er op til din egen fantasi 🙂 Dette er som sagt udelukkende rygter, men de skulle ifølge MacRumors komme fra en kilde ved Apple. 

Der er derudover også spekulationer om, om air skulle henvise til en 100% trådløs enhed, altså med trådløst netværk (quad band), trådløs USB OG trådløs strøm 🙂 Det sidste er faktisk ikke så urealistisk som det lyder, eftersom apple allerede har patenteret et trådløst ladersystem til iPhone/subnotes, der er baseret på induktion.