feb 20
Sonofon har netop meldt ud, at de har afsluttet forhandlinger med Apple, som sikrer Telenor/Sonofon rettigheder til at sælge iPhones i Danmark, Norge og Sverige. Det betyder at Telia monopol i Danmark dermed ophæves og der åbner sig pludselig muligheder for konkurrence på det danske marked.
Sonofon skriver endnu ikke noget om priserne på de kommende iPhones, men mon ikke de vil forsøge at tage lidt markedsandele fra Telia med nogen konkurrencedygtige priser?
Læs mere på Sonofons hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig opdateringer omkring Sonofons lancering af iPhones: http://www.sonofon.dk/privat/abonnementer/tale/surf/iphone/iPhone.aspx
sep 12
Så er iPhone software 2.1 ude og klar til download. Hvis du kører med en “pwnage” 2.0.2, burde du kunne opdatere normalt i iTunes til 2.1 og stadig kunne bruge dit “uoriginale” SIM kort. Jailbreaks og Installer/Cydia vil dog ikke længere virke, men hvem har efterhånden behov for dem, med det store udbud der er at finde i App Store?
Rettelser og tilføjelser i 2.1. er bl.a.:
- Decrease in call set-up failures and dropped calls
- Significantly better battery life for most users
- Dramatically reduced time to backup to iTunes
- Improved email reliability, notably fetching email from POP and Exchange accounts
- Faster installation of 3rd party applications
- Fixed bugs causing hangs and crashes for users with lots of third party applications
- Improved performance in text messaging
- Faster loading and searching of contacts
- Improved accuracy of the 3G signal strength display
- Repeat alert up to two additional times for incoming text messages (in case you missed the beep the 1st time)
- Option to wipe data after ten failed passcode attempts
- Genius playlist creation
Tags: 2.1, iPhone
sep 01
Selvom Telias undersøgelser før iPhone-lanceringen sikkert har ramt plet i mange tilfælde, mht. deres iOn-abonnement, er der selvfølgelig også brugere der ligger i “hver sin ende” af skalaen og derfor ikke passer ret godt ind i iOn abonnementet. Det vil Telia nu gøre noget ved og har derfor idag lanceret et nyt datafrit abonnement til iPhone-kunder som ikke har noget særligt behov for data, men umiddelbart kun snakker og sender SMS’er med deres iPhone. Telia informerer at også en datapakke til “superbrugere” er på vej.
”Vi har selvfølgelig lyttet til de forbrugere, der primært ønsker at bruge deres iPhone til tale. Derfor er jeg glad for, at vi har fået mulighed for at udvide vores iPhone-tilbud, så man nu kan købe en iPhone med flere af vores eksisterende abonnementer, hvor der ikke er inkluderet data,” siger Jesper Brøckner, administrerende direktør i Telia.
For at tilgodese de under 1% af brugerne som benytter mere end de inkluderet 300MB i iOn-abonnementet, siger Jesper Brøckner:
”Vi kan selvfølgelig også se, at der er en ganske lille gruppe af iPhone-superbrugere, som rent faktisk bruger mere end 300MB om måneden. Og derfor kommer vi selvfølgelig med en attraktiv datapakke i løbet af september”.
De nye abonnementer som bliver tilgængelige for nye iPhone-købere er On, Xpress 2.0 og Basic. Erhvervskunder kan vælge mellem Easybiz, Mobiz og Business On.
Det mest positive ved de nye abonnementer hos Telia, er at den totale anskaffelsespris nu er faldet med næsten 1.000 kroner. Hhv. fra 4.693 kr til 3.693 kr for en 8 GB og fra 5.293 kr til 4.393 for en 16 GB
Tags: Abonnementer, IPhone 3G, Telia
aug 21
Der er travlt mange steder i øjeblikket, iPhone udviklerne med softwareopdateringer, dårlige iPhone 3G forbindelser og revner i plasticen, iPod nano’er der eksploderer - og nu også en iPhone 3G der er gået ild i.
Det er ikke noget nyt, bærbare/mobiltelefoner kan godt overophede ved at ligge og lade op i længere tid - det sker jo, elektronik er og bliver elektronik. Men når det sker om natten, og som regel tæt på sengen, kan det hurtigt blive farligt. Det skete bl.a. for svenskeren Emil Ahlén, ifølge Aftonbladet. Han havde nemlig sin iPhone til opladning natten over, med det resultat at opladeren og ledningen smeltede.
“Det var rent held, at telefonen lå på gulvet og ikke i sengen som den plejer, så havde det kunnet ende med en katastrofe”, fortæller Ahlén til aftonbladet.
Ud over en brandvarm og defekt iPhone, der kun blev en måned gammel, hænger Emil Ahlén stadigvæk på sit abonnement hos Telia.
“Jeg har hele ugen forsøgt at reklamere over telefonen, men jeg bliver sendt frem og tilbage mellem dem. Telia siger, at der ikke er noget, de kan gøre. Så jeg må betale for mit abonnement hele bindingsperioden ud”, siger Emil Ahlén.
Iréne Krohn fra Telias svenske pressetjeneste siger dog at alle der oplever problemer med deres iPhone, hurtigst muligt skal kontakte butikken hvor den er købt og reklamere over telefonen.
Der er endnu ingen officielle kommentarer fra Apple og Telia Sverige har ikke hørt om sådanne tilfælde med iPhones før.
Andre brugere melder dog at deres iPhone kan blive varm ved bare almindelig brug - har du oplevet det, eller at den har tendens til at blive “for varm” når den sidder i opladeren? Skriv en kommentar…
Tags: Apple, iPhone, Telia
aug 19
Der er travlt hos iPhone udviklerne i Cupertino i øjeblikket, først 2.0, derefter 2.0.1 og nu 2.0.2 på relativt kort tid. Og ikke nok med det, 2.1 som forventes at understøtte en form for “baggrunds-push” forventes at være tilgængelig allerede i løbet af september. Som sædvanlig udmelder Apple ikke andet end “bug fixes”, så helt præcist hvad der er ændret i 2.0.2 er svært at sige.
Den nye iPhone firmware 2.0.2 kan hentes via iTunes eller downloades lige her.
Hos Engadget er der forlydender om “bedre 3G modtagelse og ydelse”, men altså ikke noget der er bekræftet. Hvis du har en lovlig iPhone (med kontrakt) kan du roligt opdatere i iTunes - så smid en kommentar om dine erfaringer, er 3G blevet bedre? Os andre med jailbroken iPhone’s bør nok vente lidt, 2.0.2 burde ødelægge jailbreak. Det er dog uvist om man med en “pwned” 2.0.1 kan opdatere til 2.0.2 og stadig være aktiveret og unlocked. Har du en 1st gen. 2.0.1 pwned med PwnageTool burde du godt kunne opdatere til 2.0.2 ved at bruge “Opdater”-knappen i iTunes. For undertegnede har det virket fint, jailbreak er dog væk, men unlock og aktivering er der stadigvæk. Det er dog på eget ansvar, men med en 1st gen. iPhone burde du altid kunne “Restore” dig ud af eventuelle problemer.
Lad os høre i kommentarerne hvad du synes om 2.0.2 …
Tags: 2.0.2, iPhone
aug 18
Tilsyneladende er der flere der oplever afbrudte samtaler og langsomme overførselshastigheder med deres iPhone 3G. Nu mener “man” dog at have fundet årsagen, som skal findes i 3G chippen der er lavet af det tyske selskab Infineon.
Hverken Apple eller Infineon har kommenteret på sagen endnu, men rygterne vil vide at Apple planlægger at rette op på problemerne med en softwareopdatering indenfor muligvis en uges tid.
Har du mod på at læse mere om problemet er der pt. 964 indlæg om emnet på Apple’s eget diskussionsforum, lige her: iPhone 3G Reception Problems? You’re Not Alone
Tags: 3G, Infineon, iPhone
aug 15
Simplify Media til iPhone (iTunes link) som lader dig streame dit iTunes musik via nettet til iPhone er nu tilgængeligt i App Store. Det er gratis til de første 100.000 brugere, derefter kommer det til at koste $3,99. Skal vi gætte på en 25-30 kr. i den danske App Store?
Det skulle efter sigende både virke via WiFi, EDGE og 3G, så man er altså aldrig længere væk fra sit musik end man er fra sin iPhone. Nu kan dem med “små” 8GB iPhone’s også få adgang til ubegrænset musik derhjemme.
For at komme igang skal man downloade Mac klienten af Simplify Media og registrere en gratis konto. Derefter vil din Mac komme frem i Simplify Media på iPhone’en og så er du faktisk klar.
I øvrigt kan man dele sit musik med op til 30 venner via Simplify Media, uden de behøve være på samme netværk som dig, hvilket tidligere har været nødvendigt for at dele musik via iTunes playlister.
Se mere til Simplify Media i denne youtube video.
Tags: iPhone, ITunes, Simplify Media, Streaming
aug 14
På grund af de mange hastighedsproblemer med iPhone 3G verden over, ønsker Wired.com nu at få al den hjælp de kan komme til. De vil teste din datahastighed via iPhone’en på TestMyiPhone.com. Instrukserne kan du finde på deres website, og de tester både EDGE og 3G hastigheder.
Der er ikke nogen direkte “præmie” for at deltage i undersøgelsen, men du kan hjælpe Wired med at fastslå hvor hurtig iPhone og mobile netværk er verden over. Derefter kan der selvfølgelig laves en masse statistik med materialet.
Kilde: TUAW.com
Tags: 3G, iPhone
aug 08
Et nyt iPhone program ved navn Dynolicious har nu fundet vej til App Store. Programmet påstår at kunne måle hvor mange hestekræfter din bil har, din 0-60 (miles per hour) tid osv, alt sammen ved hjælp af det indbyggede accelerometer. Selvfølgelig skal der også indtastet lidt data om bilen, så den ved hvad den har at arbejde med. Dynolicious fungerer altså stortset på samme måde som G-Tech der nok er kendt af mange “bil freaks”.
I dette YouTube klip tester de Dynolicious sammenlignet med et rigtigt rullefelt, og Dynolicious kommer faktisk ret tæt på de rigtige tal. Omend den ikke er 100% præcis, kan det være Dynolicious kan bruges til at måle tendenser istedet.
Dynolicious koster pt. 79 kr. i den danske App Store.
Læs resten af dette indlæg »
Tags: App Store, Dynolicious, iPhone
aug 05
Hvis du som undertegnede har en 1st. gen. iPhone (ikke 3G) som kører med en 2.0 via pwnageTool 2.0 / 2.0.1, burde du uden problemer kunne tilslutte din iPhone til iTunes og opdatere (IKKE gendanne!!) til den nyeste 2.0.1 software fra Apple. Du skal dog være opmærksom på at dit jailbreak ryger, så Cydia osv. vil ikke længere virke, men derudover virker det hele, unlock, aktivering osv. Der er testet med bl.a. TDC Mobil samt Sonofon.
Det er dog på eget ansvar, men 1st. gen. iPhone’s er efterhånden så godt “hacket” at der er fuld kontrol over det hele, du burde derfor altid kunne nedgradere dig ud af problemerne ved at sætte den i DFU mode og lave en “restore” fra iTunes.
Tags: 2.0.1, iPhone, PwnageTool
Nye kommentarer