Safari 3.1.1 frigivet

Den 17. april 2008, i Apple, Mac OS, af Jacob Stenhaug

SafariApple har udsendt en opdatering af Safari browseren til både Mac OS og Windows.

Opdateringen indeholder en række stabilitetsforbedringer og bugfixes, men vigtigst af alt har man lappet hullet fra den famøse “MacBook Air hacked på to minutter” sag, som du kan læse mere om hos Information Week (åbner i nyt vindue).

Opdateringen kan hentes på Apples hjemmeside eller direkte via Softwareopdatering i OS X.

Tags:  

8.000 iPhones i Danmark

Den 17. marts 2008, i iPhone, af Jacob Stenhaug

Det er ingen hemmelighed, at flere og flere danskere anskaffer sig en Apple iPhone, på trods af at telefonen ikke sælges officielt i landet (endnu). Dette ses tydeligt på diverse Internet fora og communities, hvor der dukker flere iPhone hackog flere spørgsmål op fra iPhone ejere samt potentielle købere.

Berlingske Tidende har nu, i samarbejde med de danske teleselskaber, udarbejdet en undersøgelse der viser, at der befinder sig ca. 8.000 iPhones på det danske mobilnet. En mobiltelefon efterlader info på operatørens systemer om hvilken producent man benytter sig af. Da iPhone er den eneste mobiltelefon på markedet med producenten “Apple”, er det en relativ simpel statistik at generere.

Hvis man som dansker anskaffer sig en iPhone, er det nødvendigt at hacke/unlocke telefonen før man kan bruge sit SIM-kort fra en dansk mobiloperatør. På trods af fortløbende opdateringer fra Apples side, går der ofte meget kort tid før de nye versioner er blevet hacked og det er derfor ikke den store udfordring at få sig en fuld funktionel iPhone selvom man er bosat i et land, hvor den endnu ikke sælges via officielle kanaler.

De 8.000 “danske” iPhones er en meget lille dråbe i havet, idet Apple tilbage i januar tilkendegav, at de havde solgt 4 mio. enheder på verdensplan.

Tags: