Siden Apple lancerede Intel-baserede Macs, har nørder verden over eksperimenteret med at installere OS X på ren PC hardware.
Firmaet Psystar har nu valgt at tage springet og har lanceret hvad de betegner som et “stripped down” alternativ til en Apple computer – og de garanterer OS X Leopard kompatibilitet. Produktet kaldes “OpenMac”.
Maskinen, der er prissat til $399, er bestykket med følgende hardware:
- 2.2GHz Intel Core 2 Duo
- 2GB DDR2 667 RAM
- Integreret Intel GMA 950 grafik
- 20x DVD+/-R drev
- 4 USB Porte
- 250GB 7200RPM harddisk
Det skal siges, at det endnu ikke er blevet bekræftet fra øvrige kilder, om OS X kompatibiliteten rent faktisk holder, men det lader til at firmaet har draget sig erfaringer fra OSx86project, som længe har beskæftiget sig med emnet.
Ifølge Apples End User License Agreement for OX 10.5 Leopard, er det ikke lovligt at installere licensen på ikke-Apple hardware, så spørgsmålet er, hvor mange OpenMacs der når ud til forbrugerne inden Apples hær af advokater får begravet projektet 🙂
Der er delte meninger i Mac-verdenen om hvorvidt det er et godt eller skidt tiltag.
Hvad er din mening?

Nye kommentarer