NSCCoder Night CPH
Fra arkivet: Artiklen blev skrevet i 2008, så oplysninger og priser kan være forældede.
Måske har du netop ideen til en applikation til iPhonen som vil ændre verden. Eller du mangler ‘lige den der applikation’, som burde være så let at lave – og der er ikke andre til at lave den end dig. Eller måske vil du bare gerne vide hvordan man egentlig programmerer på sin Mac. Ja, så er det en god ting at lære Cocoa og C.
Hvis du er en af dem der kunne tænke dig det – men ofte har stødt på problemet at det er lettere at ville noget end at gøre noget. Så kunne det være at det var godt at mødes med andre der var i samme situation.
Det er det der er den foreløbige ide med NSCCoder Night i København. Vi mødes på en Cafe Retro, Knabrostræde 26, 1210 København K, onsdag den 25. juni kl 19.00 for at snakke Cocoa og mac. Så det kan også bare være en undskyldning for at komme til at snakke med andre ligesindede.
I øjeblikket forsøges at lægge lidt mere struktur på det ved at gå igennem Aaron Hillegass bog, Cocoa programming for Mac OS X. Third edition. Den kan f.eks. findes på f.eks. eLounge (241 kr) eller Saxo.(379 kr). Desværre er den vist svær at få fat på i øjeblikket – jeg fik ved et fejlkøb 2. udgave (den dækker Panther, mens den 3. version skulle være up to date med Leopard). Bogen er dog rigtig velskrevet – og helt nede på jorden.
Der er også en foreløbig side hvor der gerne skulle komme lidt om gruppens aktiviter på nscodernightcph.
For at bruge Hilegass’es bog er det nødvendigt at kende til C/Java programmering i forvejen. Derudover er al programmeringserfaring i andre sprog altid god baggrund for at lære noget nyt.
Af websteder der kan anbefales:
Der er også en kort tutorial, hvor også C-programmering introduceres, se Become an X-coder:
En introduktion til Objektive C, som er kernesproget for Cocoa programmering, gives af Apple selv. Der findes også en del andet materiale om f.eks. coredata her.
Nej, vi er ikke superprogrammører
Vi er ikke superprogrammører, eller hardcore x-kodere – men ville selvfølgelig gerne være det. Jeg selv er blot begyndt at læse om det, Aron, der tog initiativet til gruppen, har læst bogen igennem og har lavet en del af øvelserne. Men vi er indtil videre på begynder stadiet – så bliv ikke skræmt. Hvis du kan programmere i Cocoa i forvejen – ja, så er du selvfølgelig også velkommen! Så hvis du/I er intrereserede så er det bare at møde op – Ja, jeg ved at jeg er sent ude, men der skulle gerne være mulighed for at hoppe på vognen senere hvis det ønskes.
Mange hilsener og X-code tegn:
Jesper Kleis


