Krystalklart
Fra arkivet: Artiklen blev skrevet i 2008, så oplysninger og priser kan være forældede.
Crystal Clear, fra Musings fra Mars, gør det muligt at overstyre fremvisningen af alle Cocoa baserede programer. Der sker ikke noget med f.eks. Finder eller iTunes. Men med Cocoa baserede programmer er ændringerne til at få øje på. Ovenstående vindue viser effekten på textedit, hvor der er valgt minimum transparens.
Man kan selv vælge farveskema, samt grad af transparens af aktive/samt inaktive vinduer. Man kan også vælge at ignorere Crystal Clear for et givet program. Man kommer hen til Crystal Clears præference menu, fra et ekstra menu ikon, der dukker op i ethvert cocoa baseret program.
Trykker man på den lille cirkel, kommer der en præference menu frem, hvor man kan vælge menu farver og alphaværdier, etc.
Forandringerne er gennemgribende. Man får et farveskema til ens vinduer (i ovenstående tilfælde grønligt), og et andet til outline views, som åbn/gem dialogen (her blåligt).
Og ja, nogle vil måske mene at ovenstående forsøg hverken er kønt eller overskueligt – men det er mit foreløbige bedste efter en masse forsøg – så det er i hvert fald en god grund til at Leopard ikke automatisk understøtter den slags features.
Hvis man er interesseret i programmet, kan det findes i en beta version til gratis download på
http://www.musingsfrommars.org/mars-downloads/
Leland Scott, der står bag programmet har i øvrigt en utrolig interessant hjemmeside, Musings from Mars, med masser af links og beskrivelser af spændende tredjepartsprogrammer.
Ironisk nok, virker det til at Leland Scott selv er WriteRoom bruger – måske fordi man hurtigt mister ens fokus, når man har et krystalklart grænsesnit. Så Crystal Clear kan nok ikke rigtig klassificeres i productivity booster kategorien!

