iPhone opdateringen 1.1.4 er netop blevet lanceret!
Intet tyder på de store synlige forandringer og Apple melder også ud at denne release kun indeholder “Bugfixes” i forhold til 1.1.3
Der er intet nyt i Apple’s Developer Connection om et iPhone SDK. Jeg har selv lige været inde og tjekke kl. 20.40 i dag, og der er heller ikke nogle downloads relateret til iPhone eller et SDK hertil.
Det er nu bekræftet at Zibri’s jailbreak virker med iPhone 1.1.4, den JailBreaker men aktiverer ikke telefonen.
Flere som allerede har opdateret rapporterer i diverse Mac-relaterede forums at der ikke er noget nyt at finde, flere indikerer dog at deres kamera virker mere responsive, samt at Safari-white-sites-fejlen er rettet (Hvis man åbner flere vinduer i Safari er deres “preview” blot en hvid side, indtil man klikke ind på siden)
Opdatering kl. 20:43: IMAP.buggen med at nogle emails bliver ved med at stå som “ulæst” selvom de er læst, er også blevet rettet! TAK APPLE 😉 DET HAR DRILLET MIG MEGET
Husk at vent med at opdateret din “danske” iPhone til andre med danske udbydere har prøvet 😉 Følg med her på MacSiden.dk!
Flere nyhedssider rapporterer om en muligt Apple event d. 26. februar, men kan vi forvente at Apple lancerer på dette event. Lad os opsummere de seneste rygter:
iPhone SDK – Der har længe været alment kendt at Apple ville frigive sit developer kit i februar 2008, og derfor må det være oplagt at offentliggøre dette til et evt. event d. 26. februar. Dette SDK åbner blandt andet for muligheden for Exchange- og Lotus Notes support, som mange ehvervsbrugere har efterspurgt.
Prisfald på iPhone og iPod Touch – Der svirer rygter om at både iPhone og iPod Touch i 8GB udgaven står for et $100 prisfald, som følge af de faldende priser på flashram. Dette vil få iPhone til at koste omkring Kr 1.600 og iPod Touch lige omkring en tusse. Meget indbydende priser, som fomentlig vil hjælpe Apple på vej til de 10 millioner solgte iPhones.
iPhone 3G – Ovenstående prisfald giver et stort hul imellem 8gb iPhone og 16gb iPhone, er det så her vi skal se en 3G iPhone til det europæriske marked?
Nye MacBook Pros – Flere rygter peger på en snarlig ny MacBook Pro. Den nuværende model har været på markedes siden Juli 2007, men designet er ved at være lidt af en gammel hund, så et designupdate, samen med lidt spec-mæssige opdateringer er en mulighed til et evt. event. Rygterne omkring en MacBook Pro lyder: MacBook(air) keyboard, større touchpad med multitouch, 45nm Penryn CPU og evt. muligheden for SSD
Apple Game Platform – Inden for de sidste 24 timer er der blevet offentliggjort et patent fra Apple på en håndholdt spilplatform. Denne bliver næppe klar til slutningen af februar, men Jobs kan jo ske at overraske os alle 🙂
Rigtig god macuge til jer alle sammen! Vi krydser fingerer for et nærkomment Apple Event!
The Official iPhone Dev Team har idag bekræftet at de er på trapperne med et (99%) software unlock til både iPhones med firmware 1.1.2 og 1.1.3 Out Of The Box.
Denne nye software unlock fungerer ved, at der sættes et programmérbart simkort i iPhonen (f.eks TurboSim eller et Silvercard). På dette simkort placeres den lille applikationen, som af iPhone Dev Team har fået kodenavnet Project Jerry. iPhone Dev Team leverer altså kun den lille gratis applikation, og man skal derfor selv opstøve/låne et TurboSim-kort til at udføre processen.
Det lille applikation på simkortet kan ved ét enkelt klik nedgradere bootloaderen til version 3.9, og det er derefter muligt at bruge den gamle softwareunlock fra firmware 1.1.1, altså AnySim. Dermed er man ikke afhængig af at have et ekstra simkort i telefonen, eftersom det programmerede simkort blot tages ud af telefonen så snart man har nedgraderes sin bootloader. Dermed kan man som en gruppe købe et enkelt TurboSim kort og derefter alle bruge dette til at unlocke sin 1.1.2/1.1.3 OTB telefon.
Project Jerry bliver altså et gratis unlock, der blot kræver at man kan låne sig frem til et TurboSim kort, og da det er et software unlock er man ikke afhængig af at have kortet siddende i telefonen efterfølgende.
Alt i alt en rigtig spændende udvikling i iPhone-unlock-processen. Jeg ser i hvert fald frem til iPhone Dev Team sender deres Jerry-Projekt på gaden.
Læs mere om Project Jerry på deres blog
Og læs deres interne og hemmelige dokument omkring projektet, som alligevel har set dagens lys
Forbes kan idag berette, at AT&T, den amerikanske ubyder af Apples iPhone, udvider deres nuværende 3G/UMTS netværk i USA markant, angiveligt for at forberede sig på lanceringen af den kommende 2. generation af iPhones med 3G. AT&T opsætter 3G antenner i yderligere 80 amerikanske byer, og kan dermed levere dækning i over 250 byer i 2008, og derunder de 100 største byer i USA.
Man kan antage denne baggrund eftersom AT&T tidligere har bekræftet, at der i 2008 ville komme en iPhone med 3G. Ydermere har Steve Jobs selv bekræftet det i forbindelse med lanceringen af den første generation af iPhone i 2007.
Grunden til at den første generation af iPhones ikke er blevet leveret med 3G, har ifølge Steve Jobs været på grund af det langt større strømforbrug, som en 3G modtager i telefonen ville medføre. Apple har derfor i første omgang valgt at fokusere på standbytid, for senere at kunne levere en telefon med en langt mere optimeret 3G modtager.
Her på MacSiden.dk ser vi i hvert fald frem til iPhones med 3G, eftersom 3G nettet er hurtigere end EDGE men også langt mere udbredt i Danmark
Det har længe været alment kendt, at iPhonen ikke har haft den samme success i Europa som i USA. Der er nu kommet tal på dette svigtende salg, som viser, at telefonen i UK, som er det eneste europæiske land, ud over Italien, med en officiel Apple Store, ikke engang har solgt 200.000 enheder, som var Apples målsætning.
Undertegnede var i London i weekenden og kunne bekræfte denne tendens i Apple retail store på Regent Street. Jeg købte 2 iPhones i butikken og kunne efter endt handel konstatere, at jeg havde købt produkter, der var produceret i uge 43 (jvnf. serienummeret). Telefonerne som sælgeren tog fra hylden er altså produceret i oktober måned, hvilket indikerer at de må have et gigantisk lager af 1.1.2 telefoner liggende, som de skal have solgt før der kommer 1.1.3 på Regent Street.
Lad dette hermed være en opfordring 🙂 Hvis du er i tvivl om, hvorvidt den iPhone du køber med med Firmware 1.1.2/1.1.3, så tag roligt i Apple Store på Regent Street og få en gammel støvet, og garanteret 1.1.2 versioneret iPhone!
Desværre, copy & paste er endnu ikke muligt på iPhone. Men indtil det forhåbentlig bliver, så er her en hyggelig lille demonstration, et såkaldt “proof of concept”, på hvordan det f.eks. kan gøres: iPhone Copy & Paste -proof of concept. (åbner i nyt vindue)
Savner du copy & paste på iPhone? Eller har du helt glemt den funktion slet ikke er der? Smid en kommentar, måske læser Steve med…
Breaking news: iPhone hackeren Nate True, som er en del af iPhone Dev Team, har på sin blog offentliggjort det første software-baserede jailbreak af iPhone firmware 1.1.3.
Det er derfor muligt at bruge iPhones i Danmark, der er købt inden for de sidste 14 dage. Der er mange der er kommet til Danmark med en iPhone baseret på firmware 1.1.3, og har ikke kunnet bruge den her i DK, og disse iPhone-ejere kan nu blive til lykkelige iPhone-ejere.
Vi andre med iPhones baseret på firmware 1.1.2 kan nu også få glæde af de features, der er blevet indført med denne nye firmware.
Løsningen er dog begrænset til Windows i øjeblikket, eftersom den er baseret på Nate Trues iBrickr, men der er en løsning på vej til Mac’en også, som lanceres inden for kort tid.
Ifølge TUAW skulle det med denne løsning være muligt at bruge eksempelvis sit TurboSim kort i sin iPhone sammen med firmware 1.1.3
Evil Mad Scientist Laboratories er altid gode for en sjov og kreativ ide.
I hvert fald har de lavet en guide til, hvordan man kan lave et billigt sleeve til sin dyrebare iPhone eller iPod Touch (åbner i samme vindue), så den ikke bliver grim og ridset, når den ligger i tasken eller lommen. Det er måske de færreste, som er fantastiske med en symaskine. Men dette sleeve er så simpelt at lave, at selv den mest fumlefingrede mand kan lave det og stadig opnå en vis succes.
Så alle jer med iPhones og iPod Touch: Kast jer ud i et håndarbejdseventyr og lad os se jeres kreationer 😉
I en verden af store firmaer med masser af vision, fremdrift og potentiale, er Apple dem jeg undrer mig mest over.Jeg skal starte med at sige, at jeg har ikke meget Mac erfaring.
Jeg havde engang en PowerBook G3 (den der med den lækre sorte gummifinish som var helt vildt porno at se på i sin tid), og den virkede bare. Virkelig lækker maskine. Men det var pga. mit job jeg havde den.
Mine personlige behov har ændret sig for ikke så lang tid siden, og med introduktionen af Parallels Desktop og VMware Fusion, har jeg taget beslutningen om at jeg da skal have en 24” iMac, fordi den nu er en del af vores hjemme pc ordning, der hvor jeg arbejder (Og jeg glæder mig helt vildt !).
I forbindelse med MacWorld 2008 blev der udsendt en softwareopdatering til iPod Touch.
Den nye opdatering giver iPod Touch en lang række funktioner som man før har måttet skule til iPhonen for at opleve. iPod Touch har fået tilføjet det 5 iPhone appikationer Mail, Maps, Weather, Notes og Stocks. Disse programmer er sådan set ikke iPhone-afhængige, så burde vel egentlig have været på iPhonen fra starten.
Opdateringen omfatter derudover en del af de opdateringer der idag blev tilføjet iPhonen. Dette være sig Brugerdefinerbar Home Screen, Web Clips og Movie Rentals.

Nye kommentarer