# Apples nye chef holdt mindetale for Steve Jobs

> Ved en stor mindehøjtidelighed i Apples hovedkvarter i Cupertino i Californien holdt den nye topchef Tim Cook i går onsdag en mindetale for afdøde Steve Jobs.

- Kilde: MacSiden.dk (https://macsiden.dk/2011/10/20/apples-nye-chef-holdt-mindetale-for-steve-jobs)
- Forfatter: Frederik Danvig
- Udgivet: 2011-10-20T12:04:55.000Z
- Kategori: Apple
- Emner: Apple, Apple Store, Coldplay, Cupertino, Jonathan Ive, Mindetale, Norah Jones, Steve Jobs, Tim Cook
- Bemærk: Arkivartikel fra 2011; oplysninger og priser kan være forældede.

![Tim Cook holder tale. Foto: Apple. CUPERTINO, California — October 19, 2011](https://macsiden.dk/wp-content/timcookcelebration-558x371.jpg)
*Tim Cook holder tale. Foto: Apple. CUPERTINO, California — October 19, 2011*

Ved en stor mindehøjtidelighed i Apples hovedkvarter i Cupertino i Californien holdt den nye topchef Tim Cook i går onsdag en mindetale for afdøde Steve Jobs.

Helt i tråd med Apples politik har det hele været omgærdet af et højt sikkerhedsniveau og stort hemmelighedskræmmeri, og ikke mange informationer er sluppet ud om mindebegivenheden fra hovedkvarteret.

Fra diverse Apple-ansatte, der [tweetede](https://macsiden.dk/2011/10/05/twitter-hvad-skal-jeg-bruge-det-til-apple-har-maske-svaret) fra den time lange begivenhed, ved vi dog, at blandt andet Coldplay og Norah Jones spillede, ligesom også Steve Jobs’ nære ven, chef-designer Jonnathan Ive holdt en fin tale.

Apple live-transmitterede hele seancen til [Apple Stores](https://macsiden.dk/2011/09/14/shop-amok-her-er-verdens-vildeste-apple-templer), så vi kan jo håbe, at Apple også gør den samme stream tilgængelig på nettet.

![Klik for stort billede.](https://macsiden.dk/wp-content/19octobercelebrationstor-200x133.jpg)
*Klik for stort billede.*

Se billedet i fuld størrelse ved at klikke på thumbnail i højre side.
