# Tip: Brug quick look i Åbn/Gem dialogbokse

> Har du nogle gange undret dig om det lige er den fil som du vil åbne eller overskrive når du står i åbn/gem dialogen? Ja, så er det jo altid praktisk at…

- Kilde: MacSiden.dk (https://macsiden.dk/2008/07/03/tip-brug-quick-look-i-abngem-dialogen)
- Forfatter: jkleis
- Udgivet: 2008-07-03T20:02:56.000Z
- Kategori: Apple
- Emner: Apple
- Bemærk: Arkivartikel fra 2008; oplysninger og priser kan være forældede.

Har du nogle gange undret dig om det lige er den fil som du vil åbne eller overskrive  når du står i åbn/gem dialogen?

Ja, så er det jo altid praktisk at kunne vise filen før man vælger at overskrive eller åbne den – men selvom det ville være rigtig praktisk fungerer Quicklook ikke her.

Her har Apple lavet en droplet der kan hjælpe dig – den kan downloades sammen med en Quick view skuffe nederst på [Apples quickview applescript side](http://www.apple.com/applescript/quickviewer/index.html), hvor der også er informationer om hvordan de bruges. Der er  to plugins i det downloade zip-arkiv og de kan så trækkes over i dock’en eller i toppen af dit finder vindue (i finder er det selvfølgelig smartere bare at trykke space for at vise filen) Det ene plug’in er quick look droplet – og det er mest praktisk at det findes i dock’en – mens det andet kaldes quick viewer.

**Quick view – en midlertidig quick look skuffe:**  
Quick view er en slags lagringsskuffe for filer man gerne vil se senere. Hvis man trækker filer over på ikonet, bliver man spurgt om man vil se de nuværende filer – eller om man vil erstatte de filer man har i skuffen. Hvis man blot trykker på ikonet bliver de nuværende filer i skuffen vist. Det kan være rigtigt praktisk hvis man gerne vil have et par dokumenter/billeder let tilgængelige til hurtig visning i dock’en – f.eks dokumenter/bilag man lige skal bruge. Hvis man trykker view-current åbner Quick view et Finder vindue med de midlertidige filer der ligger i mappen. Finder vinduet kan bruges hvis man vil redigere hvad der bliver vist i Quick view skuffen – da man så kan kopiere nye filer derover samt slette eksisterende filer. For mig virker det dog lidt besværligt at kopiere filer (alt+drag, eller Cmd+C og så Cmd+V), så jeg undrer mig over hvorfor der ikke er mulighed for at vælge at lægge filer til i arkivet når de trækkes over. Men da det er Applescript, og man kan redigere i kildekoden  burde det være muligt at foretage denne ændring selv – så kunne Quick view faktisk gå hen at blive praktisk.

**Quick look droplet – få et quick look at dine filer i åbn/gem dialogen:**  
Quick look droplet, er det der hjælper dig i åbn dialog boksen. Bare træk ikonet ned i Dock’en og så snart du trækker en fil eller en gruppe af filer over på ikonet – så åbner quicklook op og viser de pågældende filer. Hvis man er til træk/og slip, ja så er denne løsning god.

**E****n tastaturløsning**:  
Ovenstående løsning fungerer kun i åbn dialogen. I gem dialogen er filerne grå og dermed  “beskyttede” mod at blive trukket rundt med. Min foretrukne løsning er en tastaturløsning og fungerer både i åbn/gem dialogboksen. En tastaturløsning kræver selvfølgelig at en bid af ens sparsomme hukommelse – til gengæld bliver man generelt mere effektiv og genvejene fungerer på hele mac-systemet. Så jeg donerer gladeligt en del af min smuldrende hukommelse til  en smutvej eller to.

Så i åbn/gem dialogen bruger jeg Cmd+R (viser kataloget i Finder) – og så mellemrum og man kan se filen. Escape – og ens quick look lukker igen, hvorefter Cmd+W lukker så de åbnede finder vindue igen, og man er tilbage til sin Åbn/gem dialogboks. Ja, det synes jeg er en smart måde at gøre det på. Men det ville selvfølgelig være endnu smartere hvis apple implementerede quicklook i dialogboksen.

Det oprindelige hint til hvor man kan finde Quick look droplet samt Quick view – blev igen igen fundet på Mac OS X hints – og hintet kan findes [her](http://www.macosxhints.com/article.php?story=2008070307163663)
