Apple fremlægger fornemt kvartalsregnskab

Den 24. april 2008, i Apple, af Jacob Stenhaug

Apple fremlagde i går kvartalsregnskabet for andet kvartal (Q2) i regnskabsåret 2008, og dette byder på flotte Q2 resultsresultater.

Omsætningen nåede op på $7,51 mia. og et fornemt overskud på $1,05 mia. Til sammenligning lå omsætningen i samme periode sidste år på $5,26 mia. med et overskud på $770 mio. 44% af omsætningen er genereret på udenlandske markeder (udenfor USA).

Apple noterer sig i øvrigt en stor fremgang af omsætningen og besøgstallene i deres retail butikker, og meddeler i øvrigt, at man nu sidder på 73% af markedet for MP3-afspillere i kraft af de så populære iPods.

Desuden er der sket en stor fremgang i salget af Macs. Der er i perioden solgt knap 2,2 mio stk., hvilket er en fremgang på 51% i forhold til samme periode sidste år. iPod salget er ca. det samme med lidt over 10 mio. solgte enheder. Desuden udgør iPhone salget ca. 1,7 mio. stk.

Traditionen tro har Apple lagt præsentationen af regnskab ud til fri aflytning – du finder det på dette link (åbner i nyt vindue).

Tags: