Salget af Macs er stærkt stigende sammenlignet med salget af PC’ere, eftersom flere og flere Windowsbrugere vælger at udskifte deres sædvanlige platform ud med Mac-platformen. Stigningen skyldes naturligvis også, at antallet af brugere, der

skifter fra Mac til Windows slet ikke er lige så markant.

Mens Windows og Mac brugergrænseflader er stort set ens, så er der i den daglige brug store forskelle for en ny Mac Bruger. Og eftersom antallet at Mac brugere er langt lavere end antallet af Windowsbrugere er det ofte en smule sværere at få hjælp fra venner og kollegaer end hvis man er skiftet fra Mac til Windows.

Derfor bringer Macsiden.dk hermed en kort vejledning til, hvordan man nemmest overfører sine arbejdsgange fra Windows over på Mac-platformen.

Menubar: I Windows har hvert program typisk sin egen menu bar. På Mac er der én enkelt menu bar i toppen af skærmen, der skifter,afhængig af hvilket program der er aktiveret i øjeblikket.

Task Bar: Det, som Windowsbrugere kender som Task-baren bliver på Mac kaldt for Docken. Hvor Task-baren i Windows normaltvis indeholder programmer, der er åbne, så indeholder Docken på Mac i stedet programmer, som du bruger ofte og derfor har nem adgang til. Hvis du vil have flere programmer ned i Docken, så kan du blot trække dem ned i docken fra Mac’en stifinder kaldet “Finder”.

Start Menu: Der er ingen Start Menu på en Mac. Dens funktioner er fordelt mellem Docken og Apple-menuen øverst til venstre på din Mac’s skrivebord.

Kontrolpanelet: På Mac findes der, ligesom på Windows, et kontrolpanel. På Mac hedder det blot Systemindstillinger. Du finder Systemindstillinger i både Dock’en og i Apple-menuen i toppen af skærmen.

Tastaturgenveje: Mange af de genveje du bruger på Windows kan du overføre direkte til en Mac. Du skal blot være opmærksom på, at du på Mac anvender Command-tasten (tasten med dette symbol ⌘) i stedet for CTRL. Så i stedet for at trykke CTRL+P når du vil printe, så trykker du ⌘+P.

Afslutte programmer: I Windows kan du afslutte et program ved at klikke på det røde “X” i en firkant i øverste højre hjørne af vinduet, som du bruger. Hvis du på en Mac trykker på det røde kryds i en cirkel i øverste venstre hjørne af et vindue, så afslutter du ikke programmet, du lukker blot det aktuelle vindue. For at afslutte programmet skal du vælge afslut fra menubaren eller trykke på genvejstasten ⌘+Q. Der findes også en genvejstast til at lukke det aktuelle vindue, den hedder ⌘+W

Maksimering vinduer: Når du klikker på maksimeringsknappen i Windows så vil det aktuelle vindue komme til at fylde hele skærmen. Hvis du i OS X trykker på det grønne plus i hjørnet af et vindue, så vil vinduet blot tilpasse sig til det aktuelle indhold i vinduet, hvilket oftest ikke vil udfylde vinduet til hele skærmen.

Skifte imellem programmer: En almindelig måde at skifte mellem kørende programmer i Windows XP, er at trykke på Alt+Tab sammen. Dette viser ikoner for hvert kørerende programmet og giver dig mulighed for at skifte mellem dem. På en Mac du faktisk bruge samme trick, men i stedet for Alt-tasten skal du anvende ⌘-tasten sammen med Tab. Men Mac har en endnu smartere måde at skifte imellem dine aktive programmer på. Denne måde hedder Exposé. Exposé viser ALLE dine aktive vinduer på én gang i miniature-format. Du kan derfor nemt finde det vindue du vil skifte til, og så klikke på det. Du kan udløse Expose-funktionen på en række måder, men den mest almindelige er at trykke på enten F9 tasten eller den dedikerede Expose-tast, afhængig af din Mac-model.

Højre-klik: Det er en udbredt misforståelse, at en mac ikke har en højrekliksfunktionen. Faktisk har Apples mus og trackpads haft denne funktion i årevis. På Apples mus er der en dedkikeret højrekliksfunktionen, men bruger du en bærbar mac, så kan du aktivere højrekliksfunktionen ved at trykke på trackpad’en med 2 fingre på samme tid. Du kan også højreklike ved at holde CTRL-tasten nede imens du klikker almindeligt med musen eller trackpad’en.

Vi håber, at du havde god nytte af at læse disse tips til hvordan du nemmere foretager et skifte fra Windows til Mac-platformen. Denne artikel indeholder naturligvis kun et lille udpluk i af de forskelle, der er imellem Windows og OS X, så hvis du har yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at stille dem i kommentarfeltet herunder, så vil vi forsøge at besvare dem på den bedst mulige måde.

Tags: