Flere iPhone abonnementer hos Telia

Den 1. september 2008, i iPhone, af Klaus T.

Telia logoSelvom Telias undersøgelser før iPhone-lanceringen sikkert har ramt plet i mange tilfælde, mht. deres iOn-abonnement, er der selvfølgelig også brugere der ligger i “hver sin ende” af skalaen og derfor ikke passer ret godt ind i iOn abonnementet. Det vil Telia nu gøre noget ved og har derfor idag lanceret et nyt datafrit abonnement til iPhone-kunder som ikke har noget særligt behov for data, men umiddelbart kun snakker og sender SMS’er med deres iPhone. Telia informerer at også en datapakke til “superbrugere” er på vej.

”Vi har selvfølgelig lyttet til de forbrugere, der primært ønsker at bruge deres iPhone til tale. Derfor er jeg glad for, at vi har fået mulighed for at udvide vores iPhone-tilbud, så man nu kan købe en iPhone med flere af vores eksisterende abonnementer, hvor der ikke er inkluderet data,” siger Jesper Brøckner, administrerende direktør i Telia.

Flere iPhone abonnementer hos TeliaFor at tilgodese de under 1% af brugerne som benytter mere end de inkluderet 300MB i iOn-abonnementet, siger Jesper Brøckner:

”Vi kan selvfølgelig også se, at der er en ganske lille gruppe af iPhone-superbrugere, som rent faktisk bruger mere end 300MB om måneden. Og derfor kommer vi selvfølgelig med en attraktiv datapakke i løbet af september”.

De nye abonnementer som bliver tilgængelige for nye iPhone-købere er On, Xpress 2.0 og Basic. Erhvervskunder kan vælge mellem Easybiz, Mobiz og Business On.

Det mest positive ved de nye abonnementer hos Telia, er at den totale anskaffelsespris nu er faldet med næsten 1.000 kroner. Hhv. fra 4.693 kr til 3.693 kr for en 8 GB og fra 5.293 kr til 4.393 for en 16 GB 

Tags: