IBM har igangsat et pilotprojekt, som går ud på at teste brugen af Macs internt i organisationen. Første repons fra brugerne er meget positiv.
I første omgang indkøbte man 24 stk. MacBook Pro maskiner til udvalgte medarbejdere. 18 af de 24 mente, at Mac’en gav en bedre performance i forhold til deres egne ThinkPads. En enkelt mente den var ligeså god, mens tre brugere havde en dårligere oplevelse med en Mac.
Desuden blev der meldt tilbage med følgende kommentarer:
- IBMs interne software lavet til Mac var nemt at installere
- 86% af brugerne ønskede at beholde sin MacBook Pro
- Kunder i forsknings- og undervisningssegmentet bruger Mac i højere grad
- Nogle enkelte applikationer var ikke tilgængelige til Mac, men afviklingen af Windows via f. eks. Parallels var imponerende
- Flere nyansatte beder om en Mac som arbejdsmaskine
IBM overvejer at udvide projektet til 100 brugere i første omgang, og kigger ligeledes på at arbejde med Linux baserede maskiner.
Kilde: RoughlyDrafted.com (åbner i nyt vindue).
Analyseinstituttet Gartners nye rapport viser, at Apples markedsandel på det amerikanske computermarked er vokset i første kvartal 2008.
Apple kommer ind på en flot fjerdeplads efter Dell, HP og Acer. Markedsandelen er steget fra 5,2% til 6,6% i forhold til samme periode sidste år. Apples samlede antal solgte maskiner i USA er ligeledes steget med hele 32,5% siden 1. kvartal 2007, hvilket er en utrolig flot fremgang i forhold til gennemsnittet på kun 3% for hele branchen.
På verdensplan når Apple dog desværre ikke op i Top 5. Her må de vige pladsen for Toshiba, som snupper femtepladsen.
Klik her for at læse Gartners rapport (åbner i nyt vindue).
Apple har udsendt en opdatering af Safari browseren til både Mac OS og Windows.
Opdateringen indeholder en række stabilitetsforbedringer og bugfixes, men vigtigst af alt har man lappet hullet fra den famøse “MacBook Air hacked på to minutter” sag, som du kan læse mere om hos Information Week (åbner i nyt vindue).
Opdateringen kan hentes på Apples hjemmeside eller direkte via Softwareopdatering i OS X.
Apples hjemmesider er de mest besøgte i kategorien “hardware producenter” i februar 2008.![]()
Det viser en ny rapport fra analyseinstituttet Nielsen Online. Top 10 listen for antal unikke besøgende ser således ud:
- Apple – 47,58 mio.
- HP - 17,57 mio.
- Dell - 16,06 mio.
- Sun – 4,67 mio.
- Gateway – 2,05 mio.
- IBM – 2,03 mio.
- Xbox – 1,77 mio.
- Nintendo - 1,68 mio.
- Zune – 1,54 mio.
- Sony – 1,45 mio.
MacSiden kunne i går berette om det amerikanske firma Psystar, som har lanceret en OS X Leopard kompatibel PC til spotpris. Sagen skabte stor opmærksomhed omkring firmaet, da tiltaget angiveligt er et brud på Apples End User License Agreement (EULA).
Online avisen Information Week har imidlertid talt med Psystar, som er klar til at tage kampen op med Apples hær af advokater, hvis det skulle nå så vidt. Producenten mener ikke, at de bryder nogle love ved at sælge OS X installeret på ikke-Apple hardware, og giver bl. a. følgende sammenligning: “Hvad så hvis Microsoft sagde, at du ikke må installere Windows på en Dell PC?”.
Der er dog foretaget en enkelt modifikation fra Psystars side. Man har valgt at ændre produktets navn fra “OpenMac” til “Open Computing” – angiveligt for at undgå eventuelle copyright problemer ved at anvende termen “Mac” i sin markedsføring.
Apple har endnu ikke kommenteret på sagen.
Læs hele artiklen fra Information Week her (åbner i nyt vindue).
Diskutér sagen om Psystar i denne forum tråd.
Siden Apple lancerede Intel-baserede Macs, har nørder verden over eksperimenteret med at installere OS X på ren PC hardware.
Firmaet Psystar har nu valgt at tage springet og har lanceret hvad de betegner som et “stripped down” alternativ til en Apple computer – og de garanterer OS X Leopard kompatibilitet. Produktet kaldes “OpenMac”.
Maskinen, der er prissat til $399, er bestykket med følgende hardware:
- 2.2GHz Intel Core 2 Duo
- 2GB DDR2 667 RAM
- Integreret Intel GMA 950 grafik
- 20x DVD+/-R drev
- 4 USB Porte
- 250GB 7200RPM harddisk
Det skal siges, at det endnu ikke er blevet bekræftet fra øvrige kilder, om OS X kompatibiliteten rent faktisk holder, men det lader til at firmaet har draget sig erfaringer fra OSx86project, som længe har beskæftiget sig med emnet.
Ifølge Apples End User License Agreement for OX 10.5 Leopard, er det ikke lovligt at installere licensen på ikke-Apple hardware, så spørgsmålet er, hvor mange OpenMacs der når ud til forbrugerne inden Apples hær af advokater får begravet projektet
Der er delte meninger i Mac-verdenen om hvorvidt det er et godt eller skidt tiltag.
Hvad er din mening?
Apple meddeler i dag at iPhone SDK er blevet hentet over 100.000 gange siden lanceringen den 6. marts.
Lanceringsvideoen på Apple.com er desuden blevet set en million gange, hvilket bekræfter udviklernes store interesse for iPhone SDK.
Hvis du har en iPhone, så skynd dig ind og hent SDK og leg med det på din Mac, og smid så resultaterne af dine udskejelser ud på MacSiden.dk så vi kan se hvad den danske iPhone-Scene har at byde på
På torsdag lancerer Apple Inc. det længe ventede “Software developers kit” til iPhone/iPod. SDK, som det populært kaldes, vil give iPhone/iPod ejere verden over, mulighed for at installere tredjeparts programmer på apparaterne og dermed udvide dennes funktioner.
SDK vil derfor åbne op for en hel ny verden af muligheder for brugerne og ikke mindst programudviklere. Dog vil Apple stadig have kontrollen over hvilke tredjeparts programmer, der vil være tilgængelige for iPhone/iPod brugerne, ved en godkendelseproces af disse programmer.
Tredjeparts programmerne vil ydermere kun være tilgængelige via iTunes og visse kilder frygter derfor at den innovative udviklings proces vil blive hæmmet, skriver Appleinsider.com
Det har længe været alment kendt, at iPhonen ikke har haft den samme success i Europa som i USA. Der er nu kommet tal på dette svigtende salg, som viser, at telefonen i UK, som er det eneste europæiske land, ud over Italien, med en officiel Apple Store, ikke engang har solgt 200.000 enheder, som var Apples målsætning.
Undertegnede var i London i weekenden og kunne bekræfte denne tendens i Apple retail store på Regent Street. Jeg købte 2 iPhones i butikken og kunne efter endt handel konstatere, at jeg havde købt produkter, der var produceret i uge 43 (jvnf. serienummeret). Telefonerne som sælgeren tog fra hylden er altså produceret i oktober måned, hvilket indikerer at de må have et gigantisk lager af 1.1.2 telefoner liggende, som de skal have solgt før der kommer 1.1.3 på Regent Street.
Lad dette hermed være en opfordring
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt den iPhone du køber med med Firmware 1.1.2/1.1.3, så tag roligt i Apple Store på Regent Street og få en gammel støvet, og garanteret 1.1.2 versioneret iPhone!
Ifølge en ny rapport fra analysefirmaet Gartner, vil Apple se deres markedsandel på computermarkedet stige fra 6,1% til over 12% i løbet af de næste 3 år.
Gartner skriver i rapporten (frit oversat fra engelsk): “Apple’s fortjeneste i markedsandele afspejler ligeså meget de andre producenters fejltagelser som Apple’s egen success. Apple udfordrer sine konkurrenter med software integration der tilbyder nem tilgængelighed og fleksibilitet; samt vedvarende og hyppig innovation af hardware og software. Derudover et økosystem der fokuserer på indbyrdes kompatibilitet mellem forskellige enheder som f.eks. iPod og iMac.”
Nogle andre forudsigelser fra Gartner indkluderer bl.a.:
- Inden 2012 vil 50% af rejsende arbejdere lade deres bærbar computer blive hjemme, til fordel for andre enheder (f.eks. iPhone o.l.)
- Inden 2012 vil 80% af alt kommercielt software inkludere elementer fra open-source teknologi.
- Inden 2009 vil mere end 1/3 af IT virksomheder have én eller flere miljomæssige krav i deres “top seks” kriterier for indkøb af IT-relaterede varer.
- I løbet af 2011 vil antallet af 3D printere i hjem og virksomheder vokse mere end 100 gange i forhold til antallet i 2006.

Nye kommentarer