aug 05

Skriv månedens artikel og vind en Altec Lancing iPod Speaker DockEfter en lang og rolig sommerferie vil vi her på MacSiden.dk gerne prøve at få lidt fornyet energi tilført siden, så vi kan komme op i omdrejninger igen. :-) Dette vil vi førsøge at gøre ved, i samarbejde med Altec Lansing, at udlodde 1 stk Altec Lansing InMotion iM500 iPod højtaler dock til Månedens artikel i august her på MacSiden.dk.

Alt du skal gøre for at deltage er at skrive én eller flere nyheder eller artikler på MacSiden.dk. Du kan naturligvis skrive alle de nyheder og/eller artikler du har lyst til og dermed forbedre dine vinderchancer :-) 

Læs resten af dette indlæg »


Diskuter denne nyhed i forummet

Tags: , , , , , ,

jun 18

uo2ie.jpgKære Macsiden.dk-læser

Mit navn er Daniel og jeg står for at administerer den server som Macsiden.dk (og v5.dk) ligger på. Som nogle af jer måske har bemærket var Macsiden.dk nede i dag mellem kl. 12.01 og 12.50. Vores datacenter mistede i dag kl. 11.40 strømmen og vores UPS kunne holde liv i serveren til kl. 12.01 hvor efter den blev lukket ned. 

Nu har vores teknikkere i samarbejde elselskabet fundet fejlen og udbedret den, vi har derfor atter igen strøm. Jubii.

Vi beklager mange gange de gener dette har medført, men håber på jeres forståelse for dette (hedigvis) korte nedbrud.

apr 02

Skriv månedens artikel, og få en iPod Shuffle!Så er den første måned i “månedens artikel” overstået og der skal kåres en vinder af 1 stk. iPod Shuffle samt 1stk. MacSiden.dk T-Shirt.Denne måneds vinder præmieres for sine interessante, omfattende og detaljerde artikler omkring Automator og spotlight.

Vinderen er naturligvis

Jesper Kleis

Jesper har måneden igennem har skrevet 4 informative artikler om brugen af automator og spotlight.  

Skriv månedens artikel, og få en iPod Shuffle!

Jesper vinder ikke på kvantiteten men på kvaliteten af hans artikler. Sådan skal det gøres! :-) 

Der er en iPod og en T-Shirt på vej til Jesper, og et stort tillykke og tak for hjælpen skal lyde herfra.

Mvh MacSiden.dk 

 

Du kan læse de 4 artikler her:

Automator - få styr på din PDF udskrifter

Automator - Omdøb finderemner

Automator - en lille introduktion

Dus med Spotlight: Søgning i OS X

 

Tags: , , , ,

mar 11

Skriv månedens artikel, og få en iPod Shuffle!Her på MacSiden.dk kender vi vigtigheden af at have brugere tilknyttet til et website. Uden brugere - intet macsite :-) Det er brugerne, der skaber indholdet på siden, og det skal man sætte stor pris på.

Af samme grund indfører MacSiden.dk pr 1. marts konceptet “Månedens artikel” som gives den bedst skrevne nyhed, mest dybdeborende artikel eller lignende. Artiklen/nyheden udvælges blandt alle nyheder og artikler, der er indsendt den seneste måned af et uvildigt panel. og forfatteren belønnes med en iPod Shuffle, leveret direkte fra Apple Store samt en MacSiden.dk T-Shirt :-)

Skriv månedens artikel, og få en iPod Shuffle!Man kan naturligvis deltage så mange gange man vil ved at skrive artikler/nyheder til siden, og vi håber at dette koncept kan føre til en endnu større nyhedsstrøm og samtidig sikre den høje kvalitet af nyheder og artikler på MacSiden.dk

Den første “månedens artikel” uddeles d. 1. april.

Ladies and Gentlemen, start your typewriters!

Tags: , , , , , , ,

feb 27

MacSiden.dkVelkommen til MacSiden.dk

MacSiden.dk blev lanceret d.3 Januar 2008 og er det 100% brugerstyrede Mac-site, der forsøger at skabe et community, der tør bide helt ind til æblets kernehus!

Har du lyst til at være nyhedsskribent, skrive artikler eller blot komme med input til siden så opret en bruger og skriv løs! Her på siden er vi alle skribenter. :-)

Vi søger i øjeblikket især nyhedsskribenter og artikelforfattere.Vi ser frem til at læse dine artikler. 

Mvh MacSiden.dk 

jan 26

Vi kan hermed meddele at MacSiden.dk har indledt et samarbejde med v5.dk, som blandt andet indebærer at MacSiden.dk nu bliver hostet hos v5.dk. Dette sikrer os en langt højere oppetid og et langt hurtigere site :-) Velkommen til hastighed og stabilitet! Dette valg er blandt andet truffet da oppetid og hastighed hos den tidligere hostingpartner, Surftown, har været svigtende i de seneste måneder, og det ikke har været muligt at få en tidshorisont for, hvornår der igen kan forventes en stabil webserver.

MacSiden.dk bliver repræsenteret i v5.dks macsektion, hvor der vil blive bragt de seneste nyheder fra MacSiden.dk, så nu bliver vi eksponeret endnu bredere :-)

v5.dk bliver først åbnet i offentlig beta d. 1. marts, med tag endelig et kig ind i det, allerede nu, nyskabende community :-) 

 

Tags: , , , , ,

jan 25

MacSidens Forum er online!Efter en længere periode uden forum er det nye og forbedrede forum lagt online!

Der er lagt nogen dummy-fora ind, og vi modtager gerne forslag til oprettelsen af flere fora og grupper hvis der skulle gå nogen rundt med nogen gode ideer :-)

PT er der også et galleri i støbeskeen, men mere om dette senere

Klik her, og tag et kig i det nye fourm 

Tags:

jan 21

sadmac.gifHermed en opfølgning på alle de henvendelser jeg har haft ang. den store nedetid og ustabilitet på MacSiden.dk

MacSiden.dk er sammen med ca 20 andre sites hostet på et webhotel ved Surftown, som har kørt upåklageligt i over 4 år. Men her på det seneste er Surftowns PHP5 server (ws23.surf-town.net), hvor alle 20 sites er hostet på, blevet utroligt sløv og ustabil. Det er altså ikke kun MacSiden der går ned, men samtlige 1000+ sites, der hostet på den server. Det er desværre Surftowns eneste PHP5 server for private, så der er ikke engang muliged for at blive flyttet, med mindre man vil betale det 4-dobbelte for Surftown Erhverv :-(

Som mange af jer har bemærket har siden utroligt store responstider, ofte op til 5-6 sekunder, men deruover så er siden HELT væk flere gange i timen. Dette er især uhensigtsmæssigt hvis man lige har skrevet et indlæg og skal til at poste det, og så går serveren ned = tabt indlæg.

Jeg har haft en længere supporttråd kørende med en Supporter ved surftown, som blot fortæller mig, at man er nødt til at acceptere nedetid, og at de intet kan gøre for at forbedre det. Der er stort tryk på deres eneste PHP5 server, så hvis vi vil have bedre stabilitet må vi nedgradere til PHP4. Dette er dog ikke interessant, eftersom alt objektorienteret PHP i så fald ikke vil fungere :-) 

Surftown reklamerer med 99,9% oppetid, og dermed en nedetid på 0,1%, altså omkring 2 minutter om dagen, og det vil jeg da også sagtens kunne leve med :-) Men ser vi på hvor meget nedetid MacSiden oplever på Surftowns servere så ser det hele noget anderledes ud:

Jeg lister hermed de nedetider jeg har bemærket lørdag aften imellem kl 21 og 23.

Der var ingen forbindelse til serveren kl: 

  • 21:10:15
  • 21:15:53
  • 21:23:00
  • 21:34:05
  • 21:55:29
  • 22:00:13
  • 22:04:14
  • 22:26:42
  • 22:49:05
  • 22:56:09

På bare 2 timer er Surftowns PHP5 server altså utilgængelig (gået ned?) mindst 10 gange, og uden at lave videre udregninger så vil jeg vove at påstå at det giver en noget højere nedetid når dette fortsætter dagen ud :-)

Men i har nu fået en update og har lidt mere indsigt i hvorfor MacSiden hele tiden forsvinder. Det er frustererende, men der er åbenbart ikke noget at gøre ved det. Ifølge supporteren så er det meget normal opførsel for en privat delt webserver ved Surftown, og det må vi jo så se om vi kan leve med :-) 

Tags: , , ,

jan 15

MacSiden iChatVi vil forsøge os med at have en iChat session kørende før, under og efter MacWorld keynote’en iaften kl. 18:00 dansk tid. Du finder chatten ved at fyre op under din iChat. Når du er logget ind (via AIM) skal du trykke Æble+R og indtaste “MacSiden” i feltet “Navn på rum”, så burde du kunne finde os.

Hvis der er problemer, så smid en kommentar under dette indlæg.

Opdatering kl. 18.30: Keynote’en er igang og vi er ca. 6 folk samlet på iChat chatten til lidt hyggelig debat løbende med keynote’en. Alle er velkomne :)

Opdatering kl. 19.00: Keynote’en er stadig igang, vi er ved “3 ud af 4″ emner der skal dækkes. Samt der nu er 9 deltagere i vores chat. Alle er stadig velkomne :)

Tags: ,

jan 08

MacSiden.dk hacked!Ja, så har man også prøvet det… Efter kun 2 dage i luften blev MacSiden.dk hacket af nogen bøller fra Georgien :-)

Se screenshottet her til højre. Det var en sårbarhed i kildekoden til det Forumscript vi anvender på sitet, og af samme årsag er forum’et PT deaktiveret. Vi arbejder på at få lappet huller eller alternativt få fundet et andet script, hvor der ikke kan laves SQL-injektions på grund af dårlig kode :-) Så hermed også en lille advarsel til dem der bruger WP-forum / Wordpress Forum Version 1.7.4… Få det deaktiveret før det går ud over dit site :-)

 Og lad og så komme tilbage på sporet igen! 

Bad Behavior has blocked 145 access attempts in the last 7 days.