Bandet The Ting Tings spiller til festen under Louvre i Paris. Fotos: Frederik Danvig

Klokken er 7.46 på et hotel på Rue du Faubourg Montmartre i Paris. Jeg er lige stået op og står og kigger ud fra den franske altan.Gaden under mig er allerede larmende og trafikken er tæt, og jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan den mon er ude på den større Rue la Fayette. Det er i netop det øjeblik, at jeg kommer i tanke om, at jeg har fået en nystartet limousine-service stillet til rådighed, som jeg kan prøve. Uber hedder den. Jeg åbner app’en på min iPhone, som automatisk finder min placering på et Google Map via GPS. Jeg trykker ”Pick Up” og ser en hær af biler på kortet. Jeg kan se, at chaufføren Marc er på vej og vil være ved mit hotel om 12 minutter. Jeg smider iPhonen på dynen og skynder mig i bad.

Jeg er taget til Paris til den årlige LeWeb-konference, der over tre dage samler Silicon Valley-eliten med tech-celebs som Googles Eric Schmidt, Spotifys Daniel Ek og den famøse Facebook-milliardær og notoriske club kid og playboy Sean Parker, som Justin Timberlake portrætterede i filmen the Social Network.

Min chauffør Marc er på vej. Klik for stor.

Jeg er ved at knappe skjorten, da en besked tikker ind på iPhone-displayet.

”Your driver is arriving now!”

Panik og på hovedet ned af trappen til receptionen og ud på gaden.

En sort Jaguar XJ triller lydløst op foran hotellet.

- ” Frédérique?”

- ”Qui”

- ”Ah, bon. You going to LeWeb?”

- ”Yeah, exactly”

Marc åbner døren, og jeg sætter mig ind. Der er mineralvand på køl og radioen spiller svagt noget ubestemmeligt fransk pop.

Han stopper den, da han sætter sig ind på førersædet.

- ”I’m sorry. What music do you like?”

Det gør ikke noget, siger jeg, og vi kører.

Trafikken er INSANE. Alle kører, som om de var de eneste på vejen. Køretøjerne bliver kastet frem som var de Gladiator-stridsvogne i Colosseum. Jeg spørger lidt naivt, om uheld ikke er ret hyppige her.

- ”Ah yes, it happens,” siger han lakonisk. Det er åbenbart ikke noget, de tager så tungt.

Gennem myldretidstrafikken i Paris. Klik for stor.

Selvom trafikken er hektisk, går det særdeles trægt med at komme fremad, og jeg spekulerer på, om jeg i stedet bare skulle være hoppet i metroen ved Notre-Dame-de-Lorette‎ et par minutters gang fra hotellet. Marc forsikrer mig om, at vi når det inden kl. 8.30. ”Traffic always crazy, we take short cut.”

Og det gør vi. Han kører som fartdjævlen Daniel i Luc Bessons Taxi-film. Og et par minutter i halv ni triller vi ind på Avenue du Président Wilson i Paris-forstaden Saint-Denis.

- ”Thanks a lot,”

- ” De rien,”

Jeg står nu ved Dock Pullman, der er den største hal i konference-komplekset Les Docks de Paris, hvor LeWeb 2011 finder sted.

Millioner og rockstjernedrømme

Lige her lever drømmen. Den store startup-drøm. Iværksætterdrømmen. Drømmen om, at du kan skabe dig en millionformue med en gylden idé på nettet eller med en populær app til Apples iPhone.

Limousine-servicen Uber, jeg selv kom med, er et eksempel på netop det. Firmaet, der oprindeligt startede i tech-epicentret San Francisco, så at taxa-markedet var monopolistisk, besværligt og fyldt med dårlige oplevelser, så Uber-stifter Travis Kalanick besluttede at lave en konkurrerende service med private limousine-vogne, som han udviklede en særlig app til, som kunder kunne bruge til at hidkalde biler og chaufførerne holde styr på aftalerne. Det har hidtil været en så stor succes, at den er udvidet til adskillige andre storbyer – heriblandt Paris – og millioner i risikovillig kapital er sat på bankkontoen.

I San Francisco er startups mere hippe end indiebands. Klik for stor.

Men de er undtagelsen.  Dem det går godt. Chancerne for succes er måske nok en smule bedre end Onsdags Lotto, men det er ikke meget.

Tech- og startup-scenen har mange lykkeriddere. Måske lidt for mange. Iværksættere, der mener, at verden har brug for endnu en photo-sharing app, selvom vi har både Instagram, Hipstamatic, Camera+ og alle mulige andre. Til sidst bliver det trægt at høre endnu en iværksætter fortælle, hvorfor netop hans startup er ”the next big thing,” fordi der er så langt mellem de virkelig spændende idéer.

Men selv en fjern udsigt til at blive en del af det fine selskab er et slidstærkt trækplaster. Drømmen om at blive den næste Facebook, den næste Twitter, den næste Foursquare eller den næste Instagram eller Dropbox er en stædig drøm at slå ihjel. Heldigvis.

Karl Lagerfeld, iPhones og Anna Wintour

Startup founders, iværksætterne, er nemlig de nye rockstjerner. I tech-hovedstaden San Francisco og i Silicon Valley er det efterhånden blevet mere hipt at sige, at man er med i et startup end at sige, at man er med i et indieband. Tech-firmaerne bor i store lofts,  holder overdådige launch-parties og mingler med Hollywood, der gerne vil være med på det nyeste. Specielt Ashton Kutcher er de seneste år blevet en særdeles ivrig tech-investor.

Karl Lagerfeld på scenen med fire iPhones, adskillige iPods og iPads. Klik for stor.

Og det er nok af samme grund, at Karl Lagerfeld denne morgen i Paris besøger LeWeb-konferencen. Haute couture-mesteren er vild med nye gadgets, fortæller han og fremviser sin specialdesignede iPhone-taske fra CÉLINE (han har også en fra Chanel, naturligvis).

Der ligger fire iPhones i tasken – så han lettere kan holde styr på, hvem der ringer, forklarer han kryptisk. En af dem er til Lady GaGa, siger han. Og adskillige iPods med musik, og et par iPads, som han bruger til at skitsere sine designs på.

Men det er ikke alle, der er så high-tech, som han selv, forklarer han med et grin. For eksempel kan han ikke skille sig af med sin fax-maskine, fordi det tilsyneladende er måden, som Vogues chefredaktør Anna Wintour foretrækker at kommunikere på.

”Men det er næppe fremtiden,” som han pointerer.

Karl Lagerfeld er en syret type. Man bliver næsten lidt bange for ham. Hans nittebesatte sorte læderhandsker. Solbrillerne. Den skarpt skårne, nærmest ikoniske, hestehale.

Fest på Louvre og Sean Parkers tømmermænd

Karl Lagerfeld er imidlertid ikke den eneste, der indvarsler, at tech-scenen er blevet hip.

Sean Parker efter en god tur i byen. Klik for stor.

Konferencens fest holdes under Louvre på Rue de Rivoli. Indie-bandet Ting Tings er fløjet ind, og baren er fri og stor.

Næste dag er Sean Parker programsat til at tale kl. 11.

Den bliver udskudt ti kl. 13.

Og så til kl. 15.

Og så står Sean Parker endelig på scenen til kæmpe bifald og smil. Han ser lidt smadret ud, men han er der, og han er en helt. Det er det vigtigste.

Her drømmer alle nemlig om at blive Sean Parker. Meget mere end om at blive den næste Justin Timberlake.

Har du endnu ikke fået fingrene i biografien om Steve Jobs? Så kan det nu lade sig gøre helt gratis.

Årets største bestseller, Walter Isacssons officielle Steve Jobs-biografi, er et sikkert julehit til Apple-interesserede over hele verden. Men den kan faktisk blive din helt gratis, og du behøver ikke engang vente til den 24. december for at finde den under juletræet.

Der findes nemlig en ret genial løsning, som især er velegnet, hvis du er så heldig at have en iPad. Så kan du nemlig downloade e-bøgerne og læse dem direkte på iPad. Helt gratis.

Løsningen, som Jacob Wittorff fra PC World også har beskrevet, hedder eReolen.dk, og er et samarbejde mellem landets biblioteker. Der findes i skrivende stund over 2.000 titler, og der føjes konstant nye til.

Det eneste, det kræver for at komme igang med læsningen på iPad, er, at man opretter et Adobe ID, der holder styr på dine udlån, og en lille app til iPad, der hedder Bluefire Reader, der fungerer som ebogs-læser på iPad.

Når det er klaret, er du parat til at gå ind på eReolen.dk på din iPad, hvor du logger ind med dine sædvanlige låner-oplysninger fra dit lokale bibliotek.

Find din bog og tryk Lån – så downloader bogen automatisk i din nye app, Bluefire Reader.

Hvis du er i tvivl, kan du også se denne demonstrationsvideo fra eReolen.

God læselyst.

Som om Apple ikke havde nok Apple Stores i New York, så åbnede en ny og femte butik i fredags i den grandiose banegårdshal i Grand Central.

Banegården er et af New Yorks travleste steder, så der skulle være garanti for masser af kunder i butikken.

Som den eneste Apple Store i verden har den nye hele to Genius Bars, hvor man kan komme ind og få gratis hjælp og support i et café-agtigt miljø.

Apple Store Grand Central. Klik for stor. Foto: Apple

Som noget nyt vil Apple i Grand Central-butikken også have særlige 15-minutters workshops for travle kunder, der gerne vil lære at betjene deres Apple-produkter bedre.

Butikken har i alt 315 ansatte.

Vi har tidligere skrevet om de flotteste Apple Stores i verden - LÆS HER.

Så er der godt nyt til alle brugere af Apples Powerpoint-killer, Keynote. Selvom Apples iWork-kontorpakke bestående af Pages, Numbers og Keynote ikke er opdateret rigtigt siden introduktionen i 2009, fortsætter det med at pible ud med små opdateringer, der retter dette og hint.

Denne gang er det en stak rettelser og forbedringer, der relaterer sig til det nye styresystem Mac OS X Lion, som opdateringen indeholder.

Selv skriver Apple om den 35 mb store opdatering, som du kan hente igennem softwareopdateringen:

Denne opdatering løser problemer, når der arbejdes med store Keynote-præsentationer i OS X Lion. Den indeholder også forbedringer af stabilitet og tilgængelighed i Keynote.

Opdateringen anbefales til alle brugere af Keynote 5.1.

Word, Excel og Powerpoint lader til at være på vej i versioner til iPad.

Apple har længe haft så godt som eneret til de klassiske kontor-apps på iPad med iWork-programpakken, der tæller apps som Pages, Numbers og Keynote.

De udgør tilsammen Apples svar på hhv. Word, Excel og PowerPoint.

Men lige netop de tre Microsoft-programmer lader nu til så småt at være på vej i iPad-udgaver, forlyder det fra avisen The Daily.

Den skriver, at Microsoft i smug er ved at klargøre en iPad-version af Office-pakken samt en ny udgave af Office til Mac, der forventes at lande i Mac App Store næste år.

Steve Jobs ville gerne have hjulpet Barack Obama. Foto: Det Hvide Hus

Da USA’s præsident Barack Obama tilbage i 2008 kæmpede med republikaneren John McCain om at blive USA’s næste præsident, tilbød Steve Jobs at rådgive ham. Sådan skulle det dog ikke gå.

Steve Jobs havde flere møder med Obama gennem de sidste par år om alt fra uddannelsessystemet til økonomien, og det gik faktisk så vidt, som at han tilbød at rådgive præsidenten om de politiske kampagner og reklamebudskaber i valgkampen. Det fremgår af Steve Jobs-biografien skrevet af Walter Isacsson.

Her skriver Isacsson, at Steve Jobs tilbage i 2008 tilbød Obama sin hjælp med at lave nogle slagkraftige reklamer, som han havde så meget erfaring med fra Apple.   Det hele løb dog ud i sandet, fordi Jobs ikke følte, at Obamas nære toprådgiver David Axelrod viste nok respekt og forståelse for Jobs’ idéer.

Alligevel ville han gerne have hjulpet Obama igen med reklamerne til præsidentvalget i 2012. Steve Jobs ville hive sin gamle reklame-læremester Lee Clow tilbage i manegen. Det var ham, der tidligere havde hjulpet Steve Jobs og Apple med at lave de mindeværdige Think Different-reklamer.

Nu ville Jobs altså give Obama lidt af den samme magi i de politiske kampagner.

Som han siger i bogen:   “En sjælden gang imellem er der en virkelig prof reklamemand, der tager sig af opgaven, som Hal Riney gjorde med Reagans kampagne i 1984 “It’s Morning In America. Det er sådan en kampagne jeg gerne ville lave for Obama,” sagde Steve Jobs.

MacBook Air SuperDrive, et studie i enkelhed. Sådan har Apples cd-drev ikke altid set ud.

Da Steve Jobs blev sparket ud af Apple i en magtkamp i 1985 mistede Apple helt sit fokus og sin innovative kant. Det kostede dyrt og truede med at sende selskabet i graven ti år efter, før Steve Jobs atter vendte tilbage og reddede Apple  i 1997.

I den mellemliggende periode op gennem halvfemserne sejlede Apple formålsløst rundt og spyttede det ene produktflop ud efter det andet.

Apple Newton. Klik for stor.

Nogle af dem var dyre fejltagelser, der kostede millioner af tabte dollars, mens andre tjente som inspiration til fremtidige projekter, der ville få langt større succes.

Forgængeren til iPad var Newton fra 1993, der imidlertid aldrig slog rigtigt igennem. Den havde håndskriftsgenkendelse, men det fungerede temmelig dårligt. En af årsagerne til det store flop var måske, at Newton brugte en såkaldt stylus, det blyant-lignende pegeredskab, som Steve Jobs hadede. Derfor blev iPad’en lavet, så den kunne styres præcist med fingrene.

Apple QuickTake 200 kamera. Klik for stor.

Apple QuickTake 200 fra 1994: Af uransagelige årsager fandt Apple på, at de også ville bygge kameraer midt i halvfemerne. Kvaliteten var ikke prangende, og de klumpede kameraer slog heller aldrig igennem.

eMate fra 1997 var Apples satsning rettet mod undervisningssektoren. Den lille bærbare maskine skulle være en prisbillig bærbar til studerende. Den solgte imidlertid dårligt og blev ingen succes.Men helt spildt var den dog ikke, for nogle år senere lod Apples stjernedesigner Jonathan Ive sig inspirere af det tidligere flop, da han designede den smukke originale iBook.

Apple eMate.

I 1993 gav Apple sig også i kast med cd-drevet PowerCD, der kunne afspille både musik-cd’er og data-cd’er, så man både kunne sætte drevet til sin Mac eller stereoanlægget. I dag sælger Apple også et eksternt drev til MacBook Air – i en noget mere strømlinet udgave, se billedet i toppen.

Cd-afspilleren Apple PowerCD. Klik for stor.

I 1997 kom Twentieth Anniversary Macintosh, der som navnet antyder var en 20 års jubilæums-Mac.

Den var bygget omkring en fladskærm og var en tidlig forløber for den hvide fladskærms-iMac, der kom i 2004. Prisen havde Apple imidlertid fået lidt forkert. Den kostede nemlig omtrent 50.000 kroner, hvilket der ikke var ret mange, der ville betale. Heller ikke for en jubilæums-model.

Twentieth Anniversary Macintosh.

Steve Jobs følte sig forrådt af Adobe. Det tilgav han aldrig. Foto: Apple

Som det nok er mange bekendt, har luften de seneste mange år ikke just været fuld af amoriner Adobe og Apple imellem.

I særdeleshed har Apple kæmpet en regulær kamp mod Adobes Flash-software, som Apple mener er noget skod-software, ganske enkelt. Derfor bestemte Apple, at iOS-enheder som iPad og iPhone ikke skulle benytte sig af det, hvilket har vist sig at være en klog beslutning, fordi det både har øget batteritiden dramatisk og gjort systemet klippestabilt.

Allermest tydelig blev Apples kamp mod Flash og Adobe, da Steve Jobs personligt skrev et langt åbent brev, hvori han forklarede, hvorfor han og Apple mente, at Flash burde dø, slet og ret. At flash skulle sendes til de evige software-jagtmarker.

Og hvis nogle undrede sig over, hvorfor Steve Jobs besværede sig så meget med at bekæmpe Adobe og gøre sin holdning krystalklar, så ligger noget af svaret ganske givet gemt i en hændelse, der fandt sted for mere end ti år siden, fremgår det af biografien “Steve Jobs” af Walter Isacsson (En i øvrigt fremragende velskrevet beretning, mere om den i et senere indlæg).

Adobe nægter at lave software til Mac’en – Steve Jobs rasende

Tak for sidst, Adobe. Apple endte som bekendt med selv at lave sin egen video-software i form af hhv. iMovie og som her, Final Cut Pro ( nu X) Klik for stor.

I 1999, da Apple begyndte at forstå, at digital video og redigeringen af den ville blive stort, henvendte Steve Jobs sig nemlig til Adobe og spurgte, om de ikke ville lave en Mac-version af deres Adobe Premiere-software, der på daværende tidspunkt var førende på Windows. Det nægtede Adobe – der var simpelthen for få Mac-brugere til, at de gad ulejlige sig med den slags, lød forklaringen fra Adobes topfolk.

Steve Jobs blev både chokeret og vred over udmeldingen, som han betragtede som rendyrket forræderi, intet mindre. Apple havde været med til at gøre Adobe til, hvad de var, forklarede Steve Jobs med henvisning til hele revolutionen indenfor DTP og layout-software, som den første Macintosh havde været med til at skabe i 1984. En bølge, som Adobe havde skabt sit software-imperium oven på. Og nu ville Adobe ikke anerkende det, følte Jobs.

“Jeg satte Adobe på verdenskortet, og så røvrender de mig,” sagde Steve Jobs om situationen til Walter Isacsson.

Det svigt tilgav Steve Jobs aldrig. Og ikke nok med det. Adobe nølede også gevaldigt med versioner af populære og vigtige programmer som Photoshop og Illustrator til det dengang gryende Mac OS X. Det gjorde Jobs yderligere rasende.

Tak for sidst, Adobe – Flash dør

Alt sammen forklarer det måske lidt af, hvorfor Steve Jobs absolut ikkke følte noget behov for at give Adobe gaver af nogen art, nu hvor han selv var kommet på toppen igen. Ved at undlade at smide flash på iPhone og iPads kunne han de facto dræbe Flash, og det gjorde han.

For kun et par dage siden meddelte Adobe nemlig, at de ville stoppe al udvikling af flash til mobile enheder. Boom.

Synd at Steve ikke nåede at bevidne den triumf.

Men måske er det godt det samme. Han vidste uden tvivl, at det ville gå sådan. Boom, Adobe.

Boom.

Får vi nu langt om længe MacBook Pro’ens sværvægter-power i en indpakning i stil med den ultra-slanke MacBook Air? Noget kunne tyde på det.

Det er ikke første gang, vi hører idéen om en 15″ MacBook Air.

Faktisk har rygterne i længere tid gået på, at MacBook Air er fremtidens platform for Apples bærbare, og at MacBook Pro-typen helt vil udgå i takt med, at der kan passes mere og mere power ind i det slanke Air-design. Det nye er, at det skifte allerede kan ske om blot 4-5 måneder, skriver  DigiTimes.com.

Planen er, lyder rygterne, at MacBook Pro-modellen som vi kender den i dag udgår og afløses af en 15″ MacBook Air, der får væsentlig mere power, end de to nuværende Air-modeller på 11″ og 13″. Det betyder, at den stadig får en Pro-agtig status og skærm, men får Air’ens lette og luftige design.

Den bliver dog mere Air end MacBook Pro, for al sandsynlighed taler for, at cd-drevet droppes. Kender man lidt til Steve Jobs og hans kompromisløse holdninger, så er det nemlig ikke svært at forestille sig, at Apple bliver den første producent til helt at skrotte cd-drevet i samtlige sine bærbare maskiner.

Husk på, at Apple har gjort det før. I 1998 med den første iMac, hvor Apple undlod at putte et diskettedrev i. På daværende tidspunkt helt utænkeligt og nærmest vanvittigt, lød reaktionerne – men Apple fik jo ret, selvom det var et vovet skridt.

Nu er Apple parate til at tage det næste, for er der nogen, der tør gå radikalt til værks, så er det dem. Og mit gæt er, at de gør netop det allerede til næste år.

Den nye Apple Store i Shanghai. Klik for stor. Foto: Apple

Apple har allerede en stribe kæmpebutikker, som du måske allerede kender.

Butikken med den ikoniske glaskube på Fifth Avenue i New York City og den store butik på Londons shoppingstrøg Regent Street for at nævne et par stykker.

Men nu har Apple bygget to nye butikker, der rent arkitektonisk måske er noget af det flotteste, de endnu har lavet.

Den ene ligger i Nanjing East i Shanghai (se topbilledet), og den anden i ifc mall i Hong Kong, til højre.

Apple Store i Hong Kong. Klik for stor.

Som altid er det den amerikanske tegnestue Bohlin Cywinski Jackson, der har stået bag.