Killer-app’en ankommet: Facebook til iPad

Den 10. oktober 2011, i Apple, af Frederik Danvig

Så skete det endelig. Facebook har netop lanceret sin egen officielle app til iPad, der med en frisk ny brugerflade er skræddersyet til Apples tablet. Se billederne af den nye app og hent den her.

Der har været utallige rygter om en rigtig Facebook-app til iPad, men indtil i dag har vi måttet nøjes med en app til iPhone og elendige 3. parts-apps til iPad’en.

For to uger siden skrev vi så, at alt nu tydede på, at en app var på trapperne. I dag er det en realitet. Facebook til iPad er netop udgivet og kan hentes her.

Den nye app har fået en spritny brugerflade, der udnytter iPad’en optimalt, så du kan se fotos i stor størrelse, chatte og navigere rundt ved at swipe og pinche, som du er vant til på iPad.

Skal vi gætte på, at der går et par dage, og så er Facebook for iPad den mest downloadede app nogensinde. Eller næstmest downloadede. Overgået af Facebook til iPhone, som i øvrigt også har fået en gevaldig opdatering i samme ombæring, så den er blevet langt mere elegant og let at danse med.

Tags:  

Én besvarelse til Killer-app’en ankommet: Facebook til iPad

  1. App siger:

    Fandme på tide 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *