Ny iPhone 4S er ny vin på gammel flaske

Den 4. oktober 2011, i Apple, iPhone, af Frederik Danvig

Aftenens Apple-pressemøde var indkaldt under parolen ”Let’s talk iPhone”, og det blev der så sandelig også. Desværre blev det netop ved snakken.

OK, det er måske lidt hårdt. For Apple fik da lanceret en ny telefon, iPhone 4S, men det er desværre så som så med nyskabelserne.

Hvis præstationen skulle vurderes på den gamle 13-skala, ville Apple få et solidt 7-tal for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel. Der er altså ikke meget at skrive hjem om.

Nu er hype- og rygtemaskinen, der har kørt på højtryk de seneste måneder op til dagens iPhone-show, også nådesløs og svær at gøre tilfreds, men hvad der blev præsenteret på det over en time lange, søvndyssede pressemøde er alligevel ikke imponerende.

For hvad der kunne have været et skud adrenalin endte i en lunken og flad discount-cola af en præsentation, der aldrig rigtigt fik luft under vingerne.

Fuld af pligt-forbedringer

Den nye chef Tim Cook er naturligvis ingen Steve Jobs, men det var såmænd ikke hans skyld, at det var en kedelig omgang. Han gjorde bestemt, hvad han kunne, og fik sine pointer leveret skarpt og præcist.

Men den store forløsning udeblev ganske enkelt, fordi der intet interessant var at fortælle.

I stedet for en re-designet iPhone 5 fik vi en 4S, der som navnet antyder blot er en mindre opdatering af den nuværende iPhone 4.

Den nye iPhone 4S kan optage video i HD-opløsning.

Kameraet er blevet bedre, nu med 8 megapixels, og  telefonen er blevet rap i replikken, i mere end én forstand.

Stor i kæften

Udover at have fået den samme processor, A5 som vi kender fra iPad 2, så kommer den nye iPhone 4S også med den indbyggede personlige assistent Siri, der fungerer ved, at du taler til den, og så forstår den at reagere derefter.

Du kan fx spørge din iPhone, om det er en god idé at tage regnjakke på, og den vil så måske svare, at det bliver regnvejr og at det derfor er en god idé. Eller du kan få den til at booke møder i din kalender, skrive sms og mails og meget mere. Den kan med andre ord forstå din naturlige tale og handle ud fra det.

Den personlige assistent Siri blev fremhævet som den vigtigste funktion. Med den kan du tale til din iPhone, så den forstår dig.

Hvis den virker som annonceret, så er det bestemt cool teknologi og flot at være nået så langt med kunstig intelligens, men helt ærligt; hvor meget bruger man den slags i hverdagssituationer? Det er ret begrænset er mit bud.

Har du en iPhone 4? Behold den.

Kender man Apple ret, så virker aftenens lancering en kende kaloriefattig, og det kan ikke udelukkes, at de mange rygter om en redesignet iPhone 5 i aluminium har været Apples planlangte lancering, som måske er løbet ind i forskellige problemer, så det vi har set i aften i stedet er en slags plan B.

Eller også ved Apple, at de trods alt stadig har den bedste telefon på markedet, så hvorfor skyde alt krudtet af med det samme. De kan lige så godt malke 4′eren, så længe konkurrenterne er så langt bagud, som tilfældet er. Og det gør Apple så, tilsyneladende.

Summa summarum: Hvis du i forvejen har en iPhone 4, så er grundene til at opgradere til den nye 4S ganske få. Designet på din gamle 4′er er det samme og du får gratis adgang til det samme avancerede iOS 5, som den nye 4S-model kommer til at køre.

iPhone 4S kommer til Danmark den 28. oktober. Der er endnu ikke kommet en dansk pris, men det er sandsynligt, at den beholder den samme pris, som 4′eren havde tidligere.

Nu er 4′eren nemlig sat ned til 3.799, og det er også muligt stadig at købe den gamle 3GS, der nu er nede i 2.699 kroner.

Tags:  

6 Responses to Ny iPhone 4S er ny vin på gammel flaske

  1. [...] Dermed lader det til, at Apple endnu engang har ramt plet blandt forbrugerne, selvom anmeldere og skribenter var hurtige til at erklære sig skuffede over de beskedne forbedringer i iPhone 4S  - herunder undertegnede. [...]

  2. [...] Den har nemlig slået alle rekorder og solgte over 1 million eksemplarer på de første 24 timer. Sikken skuffelse! Sådan kunne iPhone 5 se ud i aluminium. Klik for stor. Illustration: Michal [...]

  3. [...] vælter ind og rekorderne falder på stribe for tiden i Cupertino. Først var det den nye iPhone 4S, der aflivede den hidtidige salgsrekord, og i går aftes dansk tid fremlagde Apple så [...]

  4. [...] Apple lancerede iPhone 4S og software-opdateringen iOS 5 har nettets Apple-fora og Twitter svømmet over med klager over [...]

  5. michaela hl siger:

    Spot on with this write-up, I honestly believe that this web site needs a great deal more attention.
    I’ll probably be back again to see more, thanks for the advice!

  6. Rainy season (May October) rainy, but less than Ho Chi Minh City. Usually hot at noon till 3PM. Summer is ideal for sea bathing.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>