biteSMSHer er et hot tip op til sommerferien. Med biteSMS kan du få op til 80% billigere SMS beskeder til og fra udlandet. Ved mange operatører i Danmark betaler du typisk 2,50 kr for at sende en SMS til et udenlandsk nummer. Og er du i udlandet, er det også typisk 2,50 kr du betaler for at sende en SMS hjem til et dansk nummer, pga. roamingtakster osv.  TDC Mobil har dog lige lanceret HomeEurope som halverer prisen til 1,25 kr. pr. SMS, men det kan altså blive billigere endnu… here’s how:

biteSMS tilbyder “flat rate” SMS til stortset hele verden, uanset hvor du er henne. Der bruges data til at sende SMS’en til biteSMS’s server, som så leverer den til modtageren. F.eks. betaler jeg 6 eurocent, svarende til ca. 45 øre pr. SMS, for at sende SMS til danske numre fra min danske iPhone her på Malta. Er man tilsluttet internettet via Wi-Fi har man selvfølgelig ingen dataomkostninger, men selv med GPRS/EDGE til roamingtakster (55 kr. pr. MB i TDC’s tilfælde), er der penge at spare. biteSMS selv siger at du kan sende op til 1000 SMS’er pr. MB, men ifølge “Usage”-tælleren på min iPhone bliver der sendt og modtaget ca. 1 KB data pr. SMS man afsender, dvs. omkring 500 SMS’er på 1 MB, svarende til ca. 11 øre i dataomkostninger pr. SMS. Dertil ligger du den pris du betaler for “credits” hos biteSMS, altså knap 45 øre pr. stk (man kan få ekstra gratis credits jo større beløb man køber for, og derved bringe stk. prisen ned). Det ender på ialt 56 øre pr. SMS. En del billigere end den normale roamingtakst på 2,50 kr pr. SMS og stadig billigere end den nuværende roamingtakst på 1,25 kr. pr. SMS.

For interne SMS’er til/fra Danmark er der nok ikke meget fidus i at sende SMS via biteSMS til 45 øre stykket, da stortset alle i Danmark har SMS’er på deres abonnement til 20-30 øre pr. SMS, hvis man da ikke også har frit forbrug af slagsen.

biteSMS programOg det som har gjort at biteSMS på bare 5 minutter er blevet mit favoritprogram til iPhone, foruden at jeg nu kan spare endnu flere penge på roaming SMS’er, er at det er super godt integreret i iPhone’en. Det fungerer fuldstændig som den normale SMS klient, bortset fra at du har en tæller der viser hvor mange credits (SMS’er) du har tilbage og hvor mange tegn du har brugt i den nuværende besked. Jeg har ganske enkelt flyttet den normale SMS applikation om på side #2 på min iPhone og placeret biteSMS programmet på side #1, så alle mine udgående SMS’er går gennem biteSMS til langt lavere pris.

Selve leveringen af SMS’er foregår ganske hurtigt, der er tale om få sekunder. Danske tegn virker også efter hensigten, som det kan ses på screenshot’et til højre.

Giv det et forsøg hvis du er interesseret, programmet er gratis og du kan købe credits via paypal, helt ned til €3 for 50 credits. Programmet kan hentes via Installer.app, så det kræver selvfølgelig en jailbroken iPhone.

Tilføjelse, 29. juni: Endnu en smart ting ved biteSMS er at et er muligt at videresende SMS beskeder. Man “swiper” bare fingeren hen over en tekst bobbel hvorefter man får muligheden for “forward”. Ganske enkelt.

Tags:  

2 Responses to Op til 80% billigere SMS til/fra udland med iPhone

  1. Aah… Klasse tip, Klaus! Det skal helt klart afprøves på sommerferien 🙂

  2. Klaus T. siger:

    Jeg bruger det selv en del nu hvor jeg er i nærheden af wifi, istedet for f.eks. at rejse sig fra sofaen og gå ind på coolsms.dk hvor jeg har fri sms, så er de 45 øre for en sms fra iPhone altså ikke så galt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *