Mens vi venter på 10.5.3

Den 14. maj 2008, i Apple, af jkleis

And there was light!
… Ehrm, spotlight?
… Someone, turn on the damned light!

…Anyone out there???

Oh steve, why have you abandoned us?

Sådan følte jeg det med hensyn til Tiger – der introducerede spotlight – et potentielt super værktøj, men kraftigt stækket af manglende vilje til lige at tilføje et par logiske operationer i spotlight interfacet – der om ikke andet vil få spotlight funktionen til at være brugbar.

MEN der manglende vilje fra Apples side til at bruge et kvarter på at fikse et generelt problem – sådan at man i stedet skulle vente to år på Leopard hvor det endeligt var muligt. At Leopard nu har fået muligheden, og som bonus er blevet langt hurtigere til at indeksere – undskylder ikke Apples manglende vilje til at lave tilføjelser til Tiger. Min værste frygt er noget lignende vil ske med Leopard.

Leopard var bestemt ikke pletfri i sin 0’te version. Der var en del kosmetiske ting, som folk var meget oprørte over. Blandt andet dock’en der fyldte halvdelen af skærmen, uden man var i stand til at se hvilke programmer der var aktive – i hvert fald hvis man havde en laptop. Eller den transparente menulinie. Men nogle af de underliggende dele virkede også halvfærdige – back to my mac, som der blev reklameret for, fungerer heller ikke specielt stabilt.

Det viste sig dog, at Apple i modsætning til tidligere, faktisk lavede en opdatering 10.5.2, hvor de faktisk lyttede til sine brugere og slog muligheden for list view for ens mapper i Docken, samt for at slå transperans i menulinie fra. Dette fik MacWorld til at lave artiklen, med overskriften “Apple listens to users“. Men tænke sig at man har købt et styresystem, hvor det at udbyderne lytter til deres brugere, kan skabe overskrifter!

Jeg håber at det fortsætter med at lytte – men synes stadig at det virker som om der er mest fokus på mere overfladiske emner der er blevet lyttet til. Der er også sket noget underneden – men jeg har selv en liste som jeg godt kunne tænke mig at Apple gjorde noget ved. Jeg ved ikke om i er enige – men jeg lader mine nedenstående bemærkninger være op til diskussion.

Søgning på Mac’en
Smartmapper: Er de virkelig så smarte? – man kan stadig ikke åbne dem i åbn/luk dialogen eller indsætte dem i Dock’en. Dette mener jeg helt klart er en fejl – og hjælper ikke på Mac’ens image med et konsistent og gennemtænkt interface.

Smartmapperne kan dog som tidligere skrevet indsættes i Steder – MEN jeg ved ikke om det blot er på min mac – men selvom jeg har en mappe med dagens billede resultater – så har spotlight igennem steder, bestemt sig for at gøre det rigtigt i Finderen, men hvis jeg gør det i åbn/gem dialogen hvor jeg har mest brug for det – så viser den resultaterne for 24 April (hvilket i hvert fald ikke er dags dato???) det fungerer ikke altid (helt klart en fejl)

Tiilføjelse til smartsøgning i Finder:
Nogle gange er det praktisk at indskrænke de resultater man har fundet i sin smartmappe. Dette kan gøres  enten ved at vise søgekriterier i Aktions menuen (hvilket er omstændeligt), eller den for mig langt mere indlysende mulighed, er at vælge sin søgning – derefter skrive sine tilføjede søgeord. Fks. vælg billeder, og så skrive sommer. Og Vupti, Leopard, søger på alle filer på hele harddisken efter sommer. FØRST BAGEFTER får man muligheden for at trykke på billedmappen (øverst i Finder vinduet) for at finde filerne i den smartmappe (eller almindelige) mappe som man er interesseret i. Dette er ikke logisk – og jeg vil meget gerne have at det virkede omvendt – sådan at den først søger i den valgte mappe – og man derefter kan vælge hele harddisken hvis man er interesseret i at slette sin søgning.

Spotlight menuen supporterer ikke Drag’n drop:
Ja, det ville nu være rart hvis man kunne trække sine filer direkte ned fra spotlight menuen i et andet program eller til et terminal vindue. Enten som hevisning, eller som tekst, alt efter hvad der supporteres i det pågældende program. Det er lettere inkonsistent, og ikke særligt intuitivt som det er nu.

Dock’en:
Det er et spørgsmål om smag og behag, om man kan lide den nye dock – med Stacks og refleksion etc. Personligt er jeg ligeglad – så længe den er funktionel – og det er sikkert derfor jeg næsten aldrig bruger den. Okay, hvad kunne jeg så godt tænke mig at den indeholdte?

Docken bliver hurtigt uoverskuelig – især når man har flere spaces aktive på en gang. Mulige løsninger for Dock’en kuunne være
1) Mulighed for at skjule aktive programmer i Dock’en
2) At program ikoner virker som Stacks – så programmets åbne vinduer kommer frem, når man shift klikker på program ikonet.
3) At Dock’en ændrer karakter alt efter hvilket space man er i.

En ting jeg meget gerne vil bruge Dock’en til er et midlertidigt lagerplads. Så jeg vil gerne kunne trække filer og mapper over i en folder i Docken. Det kan lade sig gøre, men jeg kan ikke trække den tilbage igen – hverken i Stack eller i listview? Og det fungerer slet ikke i åbn/gem dialogen hvor jeg ofte har mest brug for denne facilitet.

Keyboard i docken:
Jeg kan bruge keyboardet til at navigere i docken, både alfabetet eller piletasterne – ved tryk på space åbner  programmet. I og for sig smart nok – men hvorfor kan jeg ikke bruge min æble tast: Æble R, for reveal in Finder (ligesom man kan i et åbn/gem dialog), Æble C for “COPY”, Æble V, for PASTE, og endelig æble “X” for cut? Let at implementere – og tastekommandoerne er ikke brugt til noget som helst andet her.

Hevisningsmappe i Docken:
Ja, jeg ville gerne have et sted at lægge henvisninger til filer der er sorteret enten efter dato, eller projekt. Så en mappe i Dock’en, hvor jeg kan trække mine filer hen – f.eks. billeder, URL links til hjemmesider, eller PDF dokumenter.
Når de så skal bruges, f.eks. i et andet dokument, ja, så er det bare at enten trække dem direkte ind  i åben dialogen, eller evt. trække direkte ind i dokumentet  etc.
Og jo, jeg ved at jeg i princippet kan løse dette med smartmapper – hvor jeg kan markere et nuværende dokument med en farve, og så have projekt styring efter dette. Jeg mener bare at ovenstående kunne være et mere intuitivt (apple agtigt) redskab for de fleste.

Ja, så er der igen “smart”mapper – fungerer de i Dock’en – Nej igen – og hvis de gjorde. Kunne man trække sine resultater over i et f.eks. åben dialogen. Endnu engang nej.

FINDER:
Markering af filer:
1) Shift markering af filer: Har du prøvet at markere flere filer på en gang. Jeg gør det typisk ved at holde shift nede – og så bruger jeg piltasterne til at gå nedad. Nogle gange finder jeg så ud af at jeg er gået en for langt – og min logiske løsning på dette er at trykke pilen i den modsatte retning – f.eks. pil op. Hvad sker der så?? Ja, i stedet for at cancelere den foregående markering, så bliver listen gjort længere ved at tilføje elementet før det første element i listen. Ja, og så kan man så starte forfra – ikke særligt smart.
2) Ovenstående kunne måske afhælpes, hvis man i stedet kunne krydse sine filer/mapper af. Eller evt. farve dem (ja, man kan farve dem allerede nu, men det kræver at man går ind i info, efter at man har markeret dem, hvilket ikke er særligt handy). Man kan også æble klikke på hver enkelt, det er heller ikke specielt smart.
3) Filtre: Det ville være rart at kunne smide et filter ind, så man f.eks. vælger *.dat filerne. Man kan selvfølgelig selv implementere det vha applescript, eller vælge en tredjepartsløsning. Jeg synes blot at det både ville være let at implementere og en rar feature at have.

Flytning af filer:
Ja, jeg ved at der er for og imod – men hvor savner jeg dog en cut/paste mulighed til filer. Specielt hvis jeg har en lang kolonne af mapper – og jeg vil gerne flytte min mappe ned i bunden. Hmm, jeg griber fat i den mappe jeg vil flytte – og lige pludselig er jeg lost – og min mappe ender et eller andet vilkårligt sted. Jeg kan selvfølgelig åbne et nyt Finder vindue (der sjovt nok åbner lige ovenpå det gamle så jeg skal flytte det med musen) – og så kan går det noget lettere. Men en Æble X (marker filen med grå, så den bliver ikke sletet, men er i stedet klar til at flytte) og så  Æble V – og så er min mappe der hvor jeg gerne vil have den til at være.

Mapper først, Tak
Endnu en oldie – men jeg ved ikke hvor mange der egentlig finder det praktisk at ALT bliver sorteret alfabetisk. Jeg har ikke noget mod alfabetet, men hvad med at placere mapperne først. Det er i hvert fald en struktur der hjælper mig til at navigere. I det mindste giv mig muligheden for at slå sådan en feature til. Jeg vil endda ofre en coverflow samt en transparent menubar for det.

Nu vi er ved det, hvorfor har Apple ikke fået skrevet sin finder om til Cocoa – det ville gøre integrationen mellem programmerne bedre.

Åbn/gem dialogen:
Ja, som allerede nævnt kunne jeg godt tænke mig bedre integration med smartmapper her.

Derudover, har nogle af jer prøvet at resize åbn/gem dialogen. Lige meget hvad man gør, så har tekstfeltet til filnavne samme størrelse. Og dette kan ikke ændres, så hvis man har en journal politik om lange beskrivende navne, så kan det være noget uoverskueligt.

Man kunde også indvende at det ville være praktisk med en mulighed for at indtaste spotlight comments her. Der er tredjepartsprogrammer der gør noget sådant – men den integration jeg har set er ikke specielt heldig efter min mening.

Spaces:
Ja – spaces var en af grundende til at jeg ville skifte til Leopard. Der fandtes Desktop manager, samt Virtue Windows, men den første fungerede ikke specielt godt på intel processorer – og i det hele taget så kan en desktop manager blive meget bedre, hvis man har low level adgang til systemet, samt f.eks. Docken etc.

Jeg synes dog ikke at Spaces er lige så godt integreret med f.eks. Dock’en som jeg gerne vil have det. Især kunne det være rart at Dock ikoner der tilhører andre spaces, f.eks. blev gjort mindre, eller samlet i en mappe. Så ville man efter min mening få en Dock der var noget lettere at overskue.

Hvis man virkelig ville gøre en forskel – og gøre noget der ikke er så let for en tredje parts udbyder at lave – så ville jeg foreslå en Zoom funktion samt muligheden for at slå spaces sammen. Hvorfor nu det? Ofte vil jeg ofte copy/paste fra et dokument eller hjemmeside, som fylder det meste af skærmen, til f.eks. et tekst dokument i et andet space, der også fylder godt op.
Så hvorfor ikke give muligheden for at zoome ind på et par af sine spaces – men hvor man stadig kan bruge vinduerne som normalt, bare med mindre skrift – eller bare have det ene af vinduerne formindsket mens det andet er i fuld størrelse. Og når jeg mener formindsket, så er det alt, rammer etc – men tekstinputtet/musestyring skulle fungere som normalt.

For at skifte mellem min programmer i de forskellige spaces, bruger jeg ofte quicksilver – og hvis man åbner et allerede startet program – så hopper skrivebordet automatisk til det aktives program space. Det er bare ikke altid lige det man vil – nogle gang vil man bare gerne åbne programmet i det nuværende space – hvis man kunne holde SHIFT nede i QS, spotlight, eller Æble-tab, for at åbne et nyt vindue i programmet – ja, så ville jeg være et noget mere tilfreds menneske.

Timemachine:
Time machine er smart – og muligheden for en automatisk backup løsning er besnærende. Men når man skal afse et helt eksternt drev til det samtidig med at man ved at TM sletter filer når der ikke længere er plads – bliver man lidt bekymret. For hvis man f.eks. har film/musik eller podcasts, som man gerne vil gemme – men ikke nødvendigvis på sin computer. Ja, så kan de ligesom ikke være på det USB drev som TM allerede bruger – og man kan regne med at de vil være forsvundet i løbet af en måneds tid, hvis man ikke lægger dem hen på endnu et usb-drev, eller gemmer dem på en CD’rom. Ja, det er muligt at partionere – men der må være en mere applebrugervenlig løsning. F.eks. kunne det løses enten ved at muliggøre at TM kun brugte en del af ens USB harddisk – og/eller at man kunne markere filer som “bevarings værdige”. De bevaringsværdige filer, bliver ikke slettet af TM, med mindre at man giver den lov. Så kan ens sædvanlige backup foregå som normalt.

Flytning af vinduer:
Ved et uheld kom jeg til at trykke alt ned mens jeg trykkede på et vindue på min linux boks på arbejdet. Og vupti, så flyttede vinduet sig. Jeg fandt også ud af at det var muligt at resize dem, uden at man nødvendigvis skulle flytte musen til hjørnet af vinduet. Måske er det fordi at Apple mener at man kun bør have en knap på musen – men det er altså ganske rart at kunne flytte sine vinduer på denne måde. Der findes allerede tredjeparts programmer der gør dette muligt på Tiger (WindowsDragoon, hvis nogle skulle være interesseret). Men det kræver at man installerer et Application enhancer program – netop den slags programmer der fik skylden for at give Leopard the Blue screen hvorefter den ikke startede op. Så, her ville det være rart hvis Apple lavede en lille indsats for at implementere det i systemet.

Automator – Mere avancerede programforløb
Ja – jeg er på en gang glad for Automator, men også lidt skuffet over det lineære forløb man er tvunget til. Det ville være rart hvis løkkemulighederne var bedre, og at nogle af plugins var mere flexible – men i princippet kan man blot lave dem selv. Men ja, variabel håndteringen er jeg heller ikke specielt begejstret for, og jeg mener at der er gode muligheder for at gøre Automator endnu bedre.

Det var min foreløbige liste over ting som jeg synes mangler, og trænger til at blive ændret i OS X – vil det nogensinde ske? Jeg venter spændt på 10.5.3

Hvad synes i – har i forslag til ændringer, tilføjelser – og holder mine forslag?

Tags:  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *