Ny

Den 9. marts 2008, i iPhone, af Daniel Bahl

Update: Jeg glemte lige at sige at iPhone version 2.0 bliver lanceret til Juni i år, er man iPhone udvikler (det koster $99 at blive dette) kan man allerede nu downloade beta versionen af iPhone Firmware 2.0.

Selvom Apple’s event d. 6 marts fokuserede på SDK og deres nye Business funktioner, har det vist sig at iPhone version 2.0 kommer til at indeholde meget mere end “bare det”. De første udviklere der har fået fat i iPhone Firmware 2.0 Beta har fortalt at der er kommet et par spændende nyheder i.

Native PowerPoint support
Ligesom du allerede i dag kan læse (men ikke redigerer) PDF, Word og Excel dokumenter ,sendt til dig pr. e-mail, vil Firmware version 2.0 nu også åbne op for PowerPoint-support. Så nu kan du vise PowerPoint-præsentationer “on-the-road”.

Det kunne være cool hvis Apple lavede det muligt at afspille PowerPoint og Keynote præsentationer Full-Screen over TV-Out teknologien, så når man skulle til at møde, kunne man bare slutte sin iPhone til projektoren og snakke løs :)

Mass Delete og Move
Kender i det, man får 4 spam-mails over natten – man ønsker at slette? lige nu skal man slette eller flytte én mail af gangen. I Firmware version 2.0 er blevet muligt at markerer flere meddelse og slette eller flytte dem alle i ét hug. Tak Apple.

Intern AppStore
Phil Schiller har til Arstechnica forklaret at AppStore bliver en netbutik ligesom vi kender det fra iTunes, hvor man kan købe iPhone og iPod Touch software, men da iPhone også vil være en business-minded telefon, vil Apple udvikle et nyt produkt kaldet “Internal AppStore” – dette produkt giver store virksomheder mulighed for at lave en AppStore som KUN kan tilgås af firmaet medarbejdere. På den måde kan firmaer deploy’e interne applikationerne til medarbejderne – uden at omverden kan se/downloade disse interne programmare.

Apple, det lyder som en fantastisk idé! og jeg glæder mig til at lege med det. Jeg kan tydeligt se scenariet for mig. En ny medarbejder får sin telefon, han er ansat i salgsafdelingen, system-administratoren remote-konfigurerer telefonen direkte fra sin Exchange-server og giver ham adgang til deres interne AppStore, sælgeren har automatisk mail, kontakter, kalender osv. sat op, og kan nu gå ind i den interne AppStore og downloade de programmer han har behov for, eks. CRM til kundehåndtering mv.


 

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>