Den nye MacBook Pro indeholder flere overraskelser…Som tidligere omtalt her på MacSiden.dk lancerede Apple langt om længe de nye MacBooks og MacBook Pro, og sidstnævnte har vist sig at indeholde flere overraskelser en først antaget (vi omtalte at den nye MacBook Pro ikke længere leveres med den obligatoriske Apple Remote)

Når man giver sig til at læse specifikationer og se på billeder fra Apple.com vil man blandt andet opdage at Steve Jobs’ pagt med djævelen (læs: Green Peace), der omhandler en komplet transition til LED skærme på den bærbare linje ikke er blevet indfriet.

Det er nemlig kun 15″ modellen, der leveres med LED skærm, hvorimod det på 17″ modellen er et 700 kroners tilkøb og det er slet ikke muligt at købe sig en MacBook med LED skærm…

Som forventet bliver den nye MacBook og MacBook Pro leveret med den nye og hurtigere Intel Penryn-baserede CPU, og man skulle dermed forvente at den nye teknologi, sammen med LED skærmen ville forbedre maskinernes batterilevetid, men fakta har vist sig at være det modsatte. På maskinernes tekniske specifikationer kan følgende udvikling ses:

MacBook

  •  Før: 6 timer | Nu 4,5 timer

MacBook Pro (15″)

  • Før: 6 timer | Nu 5 timer

MacBook Pro (17″)

  •  Før: 5,75 timer | Nu 4,5 timer (5 timer med LED)

Den nye CPU medfører altså generelt kortere batteritid, og man må så overveje, om det er en ofring man vil lave for den højere CPU-kraft. 

Den nye MacBook Pro indeholder flere overraskelser…

En anden ændring, eller forbedring om man vil, er MacBook Pro’ens keyboard(se billede), der på flere punkter er blevet opdateret i retning af Apples alu-keyboard til den nye serie af iMacs. F-tasternes funktioner har nu, ligesom iMac’en keyboard, fået dedikerede multimedietaster, samtidig med at der er blandt godt rundt på de resterende funktionstasters kendte funktioner…

MacBook Pro’ens keyboard er nu også så heldig at være uden en numlock-tast! Lykke og glæde! :-) Samtidig er ævle-tasten blevet til “command” (som nu er trykt på tasten) er den lille ekstra (og overflødige) entertast til højre for space blevet ændret en endnu en alt/option-tast.

Den nye MacBook Pro indeholder flere overraskelser…(Opdateret)Update: En grund til den kortere battritid, på trods af det lavere strømforbrug i skærm og CPU, kan muligvis være, at Apple nu laver deres estimat af batteritiden med Airport aktiveret, hvilket de ikke tidligere har gjort. Som kommentar til batteritiden skriver de:

“The wireless productivity test measures battery life by wirelessly browsing various websites and editing text in a word processing document with display brightness set to 50%.” 

Batteritden må nu siges at være baseret på en mere reel brugssituation :-) 

Har du opdaget flere mærkelige forbedringer/ændringer på de nye MacBook/MacBook Pro modeller, så smid en kommentar :-) 

Tags:  

10 Responses to Den nye MacBook Pro indeholder flere overraskelser…(Opdateret)

  1. Frederik Danvig siger:

    Ærgerlig udvikling – hvis den rent faktisk viser sig at være sand.

    Kunne man fx forestille sig, at det, der rent faktisk er sket er, at Apple bare er blevet mere realistiske i deres markedsføring? At tilpas mange måske har klaget over misvisende information?

    Ret beset tvivler jeg på, at der er ret mange, der nogensinde har fået mere end de nye batteritider ud af maskinerne.

    Hvis de nye batteritider derimod ER overdrevet optimistiske, som de gamle jo havde tendens til, så er det i sandhed en ærgerlig udvikling.

  2. Lars Dahl siger:

    Ja, det kan ses som en positiv udvikling hvis Apple, og andre producenter, begynder at skrive den reelle batterilevetid i stedet for resultatet af en lab-test under optimale forhold.

    Jeg må indrømme at jeg er blevet utrolig glad for den omkring en times ekstra batterilevetid jeg har fået på min 15" LED MacBook Pro kontra min forrige non-LED maskine. Det er derfor trist hvis MacBook Proen mister de fordele LED-skærmen medfører hvis man siger "Ja Tak" til en mere avanceret CPU…

  3. Klaus T. siger:

    Får man godt nok, reelt, 6 timers køretid på sin MBP (uden penryn)?

    Mit MBP batteri er ved at være helt fubar, nede på ca. 50% health efter kun 38 cycles og 14 måneder, så skal have fat i Æble supporten, men ellers synes jeg bateritiden har været acceptabel, har lige passet med at man kunne se video i toget fra hamburg til danmark før den begyndte at komme ned i det kritiske område.

  4. TroelsP siger:

    Herlig informativ artikel :-)

    Syntes også det er aldeles synd at Apple er begyndt at gå på kompromis med batterilevetiden, men lad os nu se hvad der sker.

  5. Dan S. Pedersen siger:

    Min studerende kæreste nåede s'føli lige at bestille en Macbook hjem en uge før de nye blev lanceret, og den skulle komme i dag — faktisk argumenterede jeg for at hun skulle sende den retur og få den nye, bl.a. af den grund at den nye Penryn-CPU vil være mere strømbesparende, så det er da lidt af en overraskelse at læse det ikke er tilfældet, i hvertfald i.flg. Apples egne specs på maskinerne.

    Jeg tror/håber dog, som Frederik D., at Apple bare er blevet mere realistiske i deres udmåling af, hvad deres notebooks rent faktisk er i stand til at præstere.

    Og enig med TroelsP, super artikel :D

  6. Ifølge MediaMac (http://mediamac.comon.dk/index.php/news/show/id=18860) hænger den lavere opgivne batteritid sammen med, at Apple tidligere har oplyst batteritiden uden fx trådløst net slået til. Men at de efter introduktionen af MacBook Air (der jo mere eller mindre kræver trådløst netværk for at fungere) nu opgiver batteritiderne med trådløst netværk tændt.

    Således skulle der efter MediaMacs beregninger/kilder i praksis både være længere batteritid og større objektiv ærlighed i Apples angivelser.

  7. Hehe. Der havde jeg vist overset et afsnit i artiklen. Der er jo en update med forklaringen om Airport/trådløst netværk… Undskyld :o)

  8. Marlene siger:

    Hej :D min mac har skiftede startside der hedder 4de ved ikke hvad der er sket for den side findes ikke ved i hvordan man får en ny startside

  9. Pernille siger:

    Jeg kan læse mig frem til at der intet cd/dvd brænder/drive i MacBook Pro Retina.
    Vil det blive mere belastende end praktisk at have en ekstern drive/brænder?

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>