Apple’s aktie faldt mere end markedet

Den 16. januar 2008, i Apple, af Klaus T.

AAPL’s kurs fra BigCharts.comAktiemarkedet både herhjemme og i udlandet har i noget tid været udsat for lidt af hvert, specielt den seneste uges tid har været hård. Apple har gennem længere tid holdt sin position godt, men har nu måttet give efter og faldte igår med ca. 5,5% som er 0,5% mere end det amerikanske NASDAQ markede røg ned. Apple’s aktie gik derfor fra cirka $179 til $169. I “after-hours” perioden og nu i “pre-markedet” perioden er den dog faldet yderligere, og ligger således lige nu i ca. $162, et niveau sidst set i midten af november 2007.

Faldet er formentlig en kombination af det generelt dårlige aktiemarkede i øjeblikket samt investorernes skyhøje forventninger til gårsdagens MacWorld, hvor produktlanceringer som iMovie Rentals, MacBook Air og Time Capsule tilsyneladende ikke var nok til at høje kursen oppe. Det er måske et tilfælde, men lidt pudsigt var det dog at kursen faktisk begyndte at stige fra $166 op til $169 kort efter introduktionen af MacBook Air. Stigningen fik dog hurtigt ende og var landede et par dollars under, da markedet lukkede.

Den 22. januar vil vi formentlig igen se stor aktivitet på Apple aktien, da Apple præsenterer deres første kvartalsregnskab for 2008, som dækker perioden fra og med oktober 2007 til og med december 2007.

MacSiden.dk anbefaler “KØB” for AAPL på lang sigt, med et kursmål på meget mere end den er i dag! 🙂
(…og vi tager ingen ansvar for eventuelle tab, men donationer som følge af økonomisk gevinst, er velkomne i form af en hilsen i kommentarfeltet.)

Tags:  

3 Responses to Apple’s aktie faldt mere end markedet

  1. Jacob Saaby siger:

    Forståeligt at de falder. Så meget kød var der heller ikke på benet.

    Hvor var f.eks. 3G iPhone som kunne skabe den store accept og udbredelse i Europa ?

  2. Klaus T. siger:

    Jeg havde faktisk ikke forventet at se en 3G iPhone – og jeg havde næsten heller ikke håbet på at den kom endnu. Set med en investors øjne, synes jeg også det er bedst at få den nuværende iPhone ud så mange steder som muligt først, før man lancerer en ny og bedre version. Det gør alle producenterne.

    Derudover synes jeg også EDGE har en acceptabel hastighed til mobilbrug. Det er klart at Safari, som jo er en super browser på iPhone, tager noget mere båndbredde end diverse andre mobilbrowsere på f.eks. Nokia og Sony Ericsson, men på min Nokia kører jeg altid med EDGE fordi det bruger væsentlig mindre strøm og hastigheden er acceptabel, i forhold til 3G.

    Men Steve Jobs har jo faktisk sagt der kommer en 3G iPhone i 2008, og jeg tror stadig ikke at iPhone kommer i Norden før den er som 3G 🙂

  3. Jacob Saaby siger:

    Problemet er bare at EDGE ikke er en særlig veludviklet service i Europa, mens 3G er.

    Der er bare nogle markedsforskelle der gør, at 3G er nødvendigt på det her tidspunkt, hvis den overhovedet skal gøre sig håb om udbredelse i Europa.

    Det viser køerne i England og Tyskland jo bl.a. også, hvor der nogle steder var flere journalister end reelle købere.

    De europæiske forbrugere er vant til andet og bedre. Og så længe Apple ikke indfrier de forventninger, så er der bedre alternativer, som oven i købet koster halvdelen af en iPhone.

Skriv et svar til Klaus T. Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *